OBS – Hvis du følger denne vejledning skal du være opmærksom på at du kan miste data.
Hvis man formaterer kan data genskabes, så hvis du sælger, bortgiver eller skrotter udstyr skal du overskrive din harddisk i stedet, såfremt man ikke ønsker data skal kunne genskabes af andre!
Denne vejledning er primært til diske der ikke er partitioneret.
Hvis du blot skal formatere en USB nøgle eller Harddisk der allerede er i brug, så følg denne vejledning i stedet.
Hvis du derimod har overskrevet din disk, dukker den ikke op i Stifinder. Dermed skal du gøre følgende i Diskhåndtering:
Her skal du højreklikke på “Denne PC” i Stifinder, og vælge “Administrer”
Herefter skal du vælge “Diskhåndtering”, højreklikke på den slettede disk (på billedet herunder kan man se at disken er skraveret, og står som “Ikke alokeret”), og vælge “Ny simpel diskenhed”.
Nu guides du igennem oprettelsen. Vælg “Næste”.
Her skal du klikke næste uden at ændre indstillinger.
Vælg blot “Næste” igen.
Hvis du kun skal bruge harddisken til Windows computere efterlades Filsystemetet på NTFS, hvis den derimod skal anvendes på flere styresystemer f.eks. Mac skal du i stedet vælge exFAT.
I feltet “Diskenhedsnavn” skriver du det nav du ønsker dukker op i Stifinder når Harddisken sluttes til. Det kunne f.eks. være “Data”, “Backup” eller “Feriebilleder”.
Vælg herefter “Næste”
Klik på “Udfør” og vent på at disken bliver formateret.
Når disken er formateret fremgår “Drevbogstav” og “Diskenhedsnavn” på listen, sammen med at den er “I orden”.
Systemadministrator, Digital formidler & Certificeret Dronepilot
Har arbejdet med IT på uddannelsesinstitutioner og mindre virksomheder siden 2000.