HP Officejet Pro X476dw MFP er som navnet oplyser en blækprinter (OfficeJet), MultiFunktionsPrinter. Her kan man scanne, kopiere, printe og faxe alt det man ønsker. Bogstaverne d & w i navnet oplyser at den kan printe (og scanne) duplex, altså på begge sider, og så understøtter den trådløst netværk (Wireless).
Desuden har den AirPrint understøttelse, så man kan printe til den fra alle Apples enheder, uden at skulle installere noget.
Ville jeg anbefale den?
Jeg ville ikke selv anbefale et køb af denne printer. Jeg vil til enhver tid anbefale at man kigger på en LaserJet i stedet for en blækprinter.
Dysserne stopper til, blækket tørrer ud og print tværer ud hvis det bliver fugtigt. Generelt er der flere ulemper end fordele frem for en laserprinter.
Software og Firmware
Som med alle andre HP printere, kan man finde software, firmware og drivere på HP.com
Jeg foretrækker selv at installere mindst muligt, og er det muligt kun at installere drivere, uden en kæmpe software pakke, så vælger jeg det.
Der er ingen grund til at installere FAX software og ting der popper op hver gang den panikker over at der kun er blæk tilbage til 1000 sider, hvis ikke man har et specifikt behov for det.
Løsninger på kendte problemer
Udtørrede dysser
Som man ser så ofte med blæk printere, så tørrer blækket ud, både i patroner og i dysserne. Inde i vedligeholdsmenuen, kan man køre tre niveuer af renseprogram, i et forsøg på at få hul igennem.