Har du bare brug for at lægge en enkelt ISO fil på en USB nøgle, så den booter som en CD/DVD, så kan du “nøjes” med “Windows USB/DVD Download Tool” som Microsoft selv anbefaler til brugere der vil installere Windows.
Selve værktøjet hentes her, og når det køres skal du bare fortælle hvor ISO filen ligger og hvilken USB nøgle du ønsker at formatere og overføre indholdet til. (OBS: ALLE data på USB nøglen slettes).
Såfremt du ønsker at brænde den på DVD i stedet er det også muligt, men der bliver længere og længere mellem computere med DVD drev, så USB er oftest den bedste løsning.
Efterfølgende sætter du USB nøglen i den PC du ønsker at boote op, og booter via USB (på HP skal man f.eks. trykke på F9 under opstart for at vælge boot metode, Google din PC model for at se hvad der skal gøres for at boote via USB på din).
Når PC’en er startet op skal du blot følge guiden for at geninstallere dit styresystem.
Microsoft Research har udgivet et test værktøj der hedder “Network Speedtest”.
Med den kan du teste dit netværks hastighed, f.eks. hvis du skal dokumentere over for din Internet udbyder at netværket er langsommere end det du betaler for.
Den hentes i “Microsoft Store”, og når den er installeres skal du blot trykke på “Start”, tage et screenshot, og sende det til din udbyder.
I højre side kan du se de sidste tests du har foretaget.
Jeg har et par “MultiBoot” USB nøgler som jeg har meget glæde af i hverdagen.
I teorien kan jeg lægge installationsmedier til Windows 95, 98, Me, 2000, XP, Vista, 7, 8, 8.1 og Windows 10 (både i 32 bit og 64 bit versioner) på samme USB nøgle, og så vælge hvad jeg vil installere i en menu ved opstart.
I praxis har jeg 2 MultiBoot USB nøgler. Én jeg sjældent anvender, hvor jeg har de Windows udgaver liggende som er aktivt i brug på min arbejdsplads, og en hvor jeg har diverse bootbare hjælpeværktøjer på. Heriblandt et par bootbare Linux distributioner som f.eks. DBAN, som jeg bruger til at slette maskiner, hvor funktionen ikke er indbygget i BIOS.
Der findes en lang stribe værktøjer til at fremstille MultiBoot USB nøgler, og jeg synes selv bedst om “YUMI” (Your Universal Multiboot Installer), der kan hentes kvit og frit på Pendrivelinux’ hjemmeside.
Start programmet (det skal ikke installeres, men køres direkte).
Herefter vælger du hvilken USB enhed der skal anvendes, og hvilken iso fil der skal overføres (hvis ikke du har den liggende lokalt, så kan den downloades gennem programmet (gælder kun freeware/Open Source Software)).
Når du har lagt den første iso fil på USB nøglen kan du gentage processen med de andre iso filer du ønsker at have med i lommen.
Du kan altid tilføje, opdatere eller slette indholdet senere, ved at starte programmet.
PingInfoView er et lille program der sender et “ping” til en eller flere forud definerede Internet- og IP adresser, f.eks. www.google.dk eller Google’s DNS server 8.8.8.8, og derefter noterer hvor lang tid der går før den får et eventuelt svar.
Fordelen ved at bruge PingInfoView frem for kommandoen Ping, ligger i mulighederne for at generere rapporter og logfiler.
Rapporter (du vælger selv hvilke informationer du vil have med) kan eksporteres i html format.
Logfiler kan gemmes lokalt i txt format.
Når jeg anvender programmet sætter jeg den oftest til at pinge eksterne adresser, give lyd fra sig når der ikke er hul igennem, og derefter skrive alle fejlmeddelelserne i en log fil. Derved har jeg en fin oversigt over hvornår der ikke har været en netværksforbindelse ud af huset.
Jeg har også brugt programmet til at pinge lokalt netværksudstyr som netværksprintere, router og NAS, samt Internet udbyderen (sidstnævnte er god i forbindelse med fejlfinding af de til tider ustabile kobberkabler der er gravet ned i de dele af landet der endnu ikke har mulighed for at få fiber forbindelser.
Gode adresser:
8.8.8.8 – En af Googles DNS servere www.google.com 192.168.0.1 – Ofte anvendt til routeren i privat udstyr (Brug IPconfig til at se hvad din routers adresse er)
Raspberry Pi er navnet på en serie små billige microcomputere, med alle komponenter på nær harddisk indbygget på ét printkort.
Anvendelse
Informationstavler
Der findes en række Informationstavle løsninger, hvor man med fordel kan anvende en Pi, heriblandt:
Yodeck
Multimediacenter
Med RaspBMC er det muligt at lave et lille multimediacenter der kan streame musik, billeder og video i FullHD.
Undervisning
Et andet sted man ofte støder på de små Raspberry Pi er i undervisningsverdenen. Raspberry Pi Foundation startede i sin tid projektet, for at hjælpe med udbredelsen af læring af datalogi i skolerne.
Software
Linux
Raspberry Pi Foundation tilbyder selv en version af Debian og Arch Linux.
Der findes også udgaver af Linux der kan omdanne hardwaren til et multimediecenter der kan afvikle medieindhold i FullHD. Et af disse er RaspBMC.
Windows
Raspberry Pi 2 og nyere kan afvikle Windows 10 IoT Core, der specielt er udviklet til IoT enheder.
Udgaver
Raspberry Pi
Den originale model blev lanceret den 29. februar 2012
700 MHz processor
256 og 512 MB RAM afhængig af udgave.
Raspberry Pi 2
Udgivet i februar 2015
900MHz processor med fire kerner
1 GB RAM
Raspberry Pi 3
Udgivet i februar 2016
1,2 GHz 64-bit processor med fire kerner
1GB 900MHz RAM
Raspberry Pi 4
Udgivet i juni 2019
1,5 GHz 64 bit processor med fire kerner
Tilbehør
Kabler
Med et USB-A til USB-Micro kabel, kan man bruge en USB port på sit TV til at levere strøm til sin Pi. Derved kan den gemmes væk bag skærmen, og man slipper for de mange kabler når den anvendes som Informationsskærm eller multimediacenter.
Kabinetter
Der findes en række kabinetter på markedet, og nogle vælger at bygge dem selv, i træ, plexiglas eller lego.
Raspberry Pi i plastik kabinet
Links
Raspberry Pi Foundation
Raspberry Pi Foundation står bag udvikling og produktion af hardwaren, og tilbyder også officielle udgaver af software.
Det skal dog nævnes at jeg har oplevet en vis ventetid, hvor forbindelsen har haltet. Men ud fra de mange positive anmeldelser jeg har set, så går jeg ud fra at det er et uheldigt tilfælde.
Hav i baghovedet at det er en web baseret tjeneste. Jeg havde i hvertfald ikke delt bank login og personfølsomme data på denne måde. Derimod ville jeg ikke have noget imod at bruge det til f.eks. et kursus i betjeningen af et program.
På hjemmesiden www.media-convert.com er det muligt at konvertere mellem et hav af fil
formater, ganske gratis.
Hvad kan så bruge det til i praksis?
Lad mig komme med tre eksempler som jeg har oplevet den sidste måneds tid:
1) En række videosekvenser optaget på en mobiltelefon, skulle gerne klippes sammen til én video. Problemet var så at det indbyggede video redigeringsproogram i Windows (Windows Movie Maker) ikke kunne læse det fil format mobiltelefonen havde optaget filmene i (selvom det var en windows baseret mobiltelefon ;o) ).
Her kunne Media Convert konvertere mp4 filene om til avi format, der kunne anvendes af Windows Movie Maker.
2) Jeg havde lavet en optagelse på min mobiltelefon, som efterfølgende skulle klippes rent i Audacity. jeg valgte at konvertere min Nokia’s amr fil til mp3, som herefter kunne afspilles i hvad som helst. Dette gjorde jeg også med Media Convert.
3) En kollega havde en videosekvens hvorfra han skulle bruge lyden, men ikke billedet. Her kunne Media Convert omforme videofilen til en mp3 kilde, der som i ovennævnte tilfælde blev klippet rent i Audacity.
