Tastaturgenveje til Windows med Apple tastatur

Det lyder måske ikke som en udfordring man ofte støder, på men der er flere der bruger Apple tastatur til Windows, end man måske skulle tro.

Man kan installere Windows på en Mac, enten via Boot camp, eller vha virtualisering. Desuden er der en del der er glade for Apples Magic Keyboard, og vælger at købe et til deres Windows PC. Sidst men ikke mindst er der gruppen af brugere der arbejder på Windows Remote Desktop fra en Mac.

Udfordringen er at genvejene ikke er ens til MacOS og Windows, så man skal lure hvordan man laver specialtegn mm. uden at kunne se det på tastaturet.

Genveje

@ – Control + Option + 2

\ – Control + Option + <

Apple TV – 7. generation

Apple TV

Apples 7. generation Apple TV lanceredes i november 2022 udgives to nye udgaver af Apple TV 4K.

7. generation er Apples tredje TV boks med 4K opløsning.

Hvis du leder efter information om en af Apples andre ATV udgaver, så kan de findes i Apple TV artiklen.

To meget forskellige modeller

Apple har før solgt deres ATV i to udgaver, med forskellig mængde lagerplads.
Denne gang har de dog valgt at differentiere de to solgte udgaver noget mere, da den “store” også indeholder andre ting, der ikke kommer med den “lille”.

Apple TV 64GB

64GB udgaven har modelnavnet A2737

Den kan forbinde til trådløst netværk, men har i modsætning ikke et netværksstik.

Apple TV 128GB

128GB udgaven har modelnavnet A2843

Den har Wi-Fi som den mindre model, men herudover har den et fysisk netværksstik med Gigabit Ethernet.

Den understøtter desuden Thread, som mange regner med bliver den næste store ting inden for Smart Home enheder.

Sammen med denne model lanceredes en ny fjernbetjening, med USB-C stik til opladning.

Løsninger på kendte problemer

Fjernbetjeningen mister forbindelsen, eller bliver MEGET sløv.

En del har bemærket at deres Siri Remote jævnligt mister forbindelsen til deres TV, eller at svartiderne mellem klik på fjernbetjeningens knapper, og reaktion fra Apple TV nærmest måles i minutter.

Selvom at der har været rapporter om dette siden lanceringen, er der ikke kommet en løsning gennem tvOS opdateringerne.
Det bemærkes også at selvom Apple TV enheden har modtaget adskillige opdateringer, så er der ikke kommet opdateringer til den nye Siri Remote med USB-C endnu.

Indtil da er den eneste løsning at man slukker og tænder for strømmen til sit Apple TV, eller genstarter den ved hjælp af Remote Appen på en iPhone eller iPad.
Herefter genetablerer fjernbetjeningen forbindelsen…

…indtil næste gang problemet opstår.

Apples Siri Remote med USB-C
Apples Siri Remote med USB-C

Lenovo ThinkPad X13

Lenovo ThinkPad

Bærbar i Lenovos X serie med multitouch skærm.

X13 Gen 1

Model 20UG-S07R00

Specifikationer

USB-C portene i venstre side understøtter en opløsning på 4096×2304 pixels ved 60 Hz

Opstarts genveje

Enter for at komme til opstarts menuen med forskellige muligheder

F12 boot menu

Løsninger på kendte problemer

Eksternt udstyr virker periodevist ikke

Når der er mindre en 10% batteri kan man opleve at eksterne enheder fejler, i forbindelse med strømspare funktioner.

Computeren er død, bortset fra at den afspiller en lille melodi

Når en Lenovo oplever kritiske fejl kan man afkode fejlmelding og serienummer ved hjælp af Lenovos egen PC Diagnostics App

Ikke billede på HDMI

HDMI stikket kører som standard med HDMI 2.0 standarden. Hvis et ældre type kabel eller skærm tilsluttes skal man i BIOS skifte til den ældre HDMI 1.4 standard.

Skærmen skifter mellem Hvid>Sort>Grøn>Rød>Blå

Det er desværre en kendt fejl at modellen engang imellem går i sort (og en række andre farver på skift).
Den gyldne regel med power off i 30 sek virker ikke her.

Hvis man lader den stå til batteriet er helt tomt kan man være heldig at den starter normalt op igen. Man kan dog også bruge reset knappen, der er gemt i Lenovo’s “magic hole”. Et lille umærket hul, som gemmer en knap der kan aktiveres ved hjælp af en papirklips.
Nogle steder står der at man skal holde knappen inde i 15 eller 30 sek, men jeg oplever at det i dette tilfælde fungerer lige så snart man mærker at knappen er trykket på.

Værktøj til reparation af IT og mobiltelefoner

iFixit Essential Electronics Toolkit

Der findes et hav af værktøjssæt til IT reparation, og desværre er en stor del af de billige sæt ikke værd at investere i.

Efter at have brugt en lang række sæt har jeg selv valgt at investere i et sæt fra iFixit, der er en amerikansk “reparer det selv” side, der har samlet nogle forskellige værktøjssæt i lige så forskellige priskategorier.

Det eneste der har irriteret mig en smule er at deres bits er en mindre størrelse end standard bits, så jeg kan ikke bruge det med min elektriske skruetrækker. Til gengæld betyder de mindre bits at værktøjet lettere kan nå ind de steder hvor der er knebent med plads.

iFixit Pro Tech Toolkit

Sættet jeg i øjeblikket anvender er et iFixit Pro Tech Toolkit der indeholder alt det man kan drømme om når man skal reparere Mac og PC, og jeg har ikke manglet et værktøj siden jeg købte det.

De små plastik “koben” er geniale til at afmontere stik og indmad, og det praktiske stofomslag folder værktøjet sammen til nærmest ingenting når ikke det er i brug.

iFixit Pro Tech Toolkit
iFixit Pro Tech Toolkit

iFixit Essential Electronics Toolkit

iFixit Essential Electronics Toolkit kan nok løse de flestes behov, men jeg savner dog nogle bits i sættet til Apple produkter.

Hvis jeg blev spurgt hvad man skulle købe, så ville jeg bestemt anbefale Pro udgaven.

iFixit Essential Electronics Toolkit
iFixit Essential Electronics Toolkit

iFixit Business Toolkit

Hvis man er typen der bare går efter kittet med mest gear, så er det “iFixit Repair Business Toolkit” der kommer i sin egen messenger bag.

Har du gjort dig nogen erfaringer med lignende sæt? I så fald hører jeg meget gerne fra dig i kommentar feltet.

Logitech K580 Slim Multi-Device Wireless Keyboard

Ændring af knapper på Logitech K580 Slim Multi-Device Wireless Keyboard vha Logitech Options

Logitech K580 Slim Multi-Device Wireless Keyboard er et lille let tastatur, der kan kobles til to enheder vha Bluetooth.

Tastaturet er udstyret med symboler der gør at den nemt kan bruges både på Windows samt MacOS/iOS enheder.

Ved hjælp af et enkelt tryk på en knap, kan man skifte mellem de to enheder, hvis man skal skrive en længere besked på sin iPhone, eller sende en mail fra sin PC.

Logitech K580 understøttes af Logitech Options, hvori man kan omprogramere F tasterne til lige de funktioner man ønsker at anvende.

Ændring af knapper på Logitech K580 Slim Multi-Device Wireless Keyboard vha Logitech Options
Ændring af knapper på Logitech K580 Slim Multi-Device Wireless Keyboard vha Logitech Options

DeLock HDMI to DisplayPort Adapter 62667

DeLock 62667

DeLock’s HDMI to DisplayPort Adapter 62667 kræver at man har en ledig USB port (tæt på HDMI porten) før den virker, da den skal bruge noget strøm til konverteringen af signalet.

Den gør det den skal, men hvis man har udstyr uden en ledig USB-A port, så virker det naturligvis ikke så godt (med mindre man altså har en powerbank med USB-A med sig.

Donglen fylder meget lidt med sine knap 25 cm, og kan konvertere op til 4K ved 30Hz, hvilket dækker de flestes behov.

Strømforbruget er 0,5 W hvilket er det samme som de gamle mobil opladere typisk kan levere.

Den fås i to farver sort, og hvid, og koster fra 300,-

StarTech DK30A2DH Dual-4K Monitor Docking Station for Laptops

StarTech DK30A2DH Dual-4K Monitor Docking Station for Laptops - USB 3.0

En lille review af StarTech DK30A2DH Dual-4K Monitor Docking Station for Laptops, der er et lidt billigere alternativ til de originale dockingstationer fra HP, Lenovo, Dell mm.

Produktet ser OK ud rent kvalitetsmæssigt, men mine første tanker er at der gerne måtte være lidt flere tilslutningsmuligheder.
Der er mulighed for at tilslutte to 4K skærme, vha enten HDMI eller Display-Port.
Derudover er der ét USB-C stik der anvendes til at slutte computeren til docken (vha en af de to medfølgende kabler (USB-C til USB-C eller USB-C til USB-A), 6 USB-A 3,0 porte, to mini jack stik til hhv højtalere og mikrofon, Gigabit RJ45 netværksstik samt stikket til den medfølgende strømforsyning.
Hertil kunne jeg godt have drømt om et par USB-C stik til udstyr, og et SD-kort slot.

Min forventning om at den var plug’n’play, at den ville lade min MacBook og tilslutte mine skærme så snart den var sat til via USB-C til USB-C kablet faldt til jorden. Faktisk skete der ingen ting overhovedet.
I manualen står der også at man kunne finde de nyeste drivere på https://StarTech.com/DK30A2DH

På siden downloader man et lille program, der skal installeres, hvorefter man under Mac’ens sikkerhedsindstillinger skal ind og give programmet tilladelse til “Skærmoptagelse”.
Så snart denne rettighed er tildelt kom der liv i de to tilsluttede skærme.

Opladning må jeg kigge i vejviseren efter, det understøttes ikke.
Dette betyder at begge min MacBook’s USB-C porte er i brug (Oplader + Dock), og dermed har jeg heller ikke en ledig USB-C port såfremt jeg skulle have brug for at tilslutte udstyr vha USB-C.

StarTech DK30A2DH Dual-4K Monitor Docking Station for Laptops - USB 3.0
StarTech DK30A2DH Dual-4K Monitor Docking Station for Laptops – USB 3.0

Touch Bar på MacBook Pro

MacBook Pro med Touch Bar

MacBook Pro‘s Touch Bar var en nyhed, som blev taget imod med en del skepsis, og efter at have ejet en er jeg ikke rigtig blevet omvendt!

Idéen med at den øverste række af taster erstattes af en touch skærm, der tilpasser sig det enkelte program er i teorien ganske udmærket. I praksis har jeg stadig ikke vænnet mig til den, og hvis jeg fik valget, ville jeg nok vælge at få en med knapper i stedet for.
Det virker lidt som om de forsøger at få en berøringsfølsom skærm sneget ind, uden at erkende at det faktisk fungerer udmærket på computerens normale skærm.

I praksis har jeg svært ved at vænne mig til at kigge ned fra skærmen, for at klikke på Touch Bar, da der ikke er en fast plads til funktioner.

For at redigere knapperne skal man ind i Systemindstillinger, ind under punktet Udvidelser, og derefter helt ned i bunden for at finde “Touch Bar”. Når man er kommet derind er der en knap der hedder “Indstil Control Strip”.

Så popper ovenstående op på skærmen, og man kan trække fire af genvejene ned på touchbar’ens højre ende. Man kan også trække rundt på de fire muligheder på Touch Bar ved hjælp af musen, og trække dem væk hvis ikke man vil have dem.

MacBook Pro TouchBar

Spor dine ejendele med Apples AirTags

Apples AirTag

Apple lancerede efter mange års rygter deres AirTags, der kunne hjælpe med at spore sine ejendele.

Der findes en lang række andre produkter på markedet, men hvis man ejer en iPhone, så er AirTags en virkelig stærk spiller på markedet.

AirTags udsender et Bluetooth signal, der opfanges af alle iPhones. Man oplyses ikke om at man er i nærheden af en AirTag, med mindre man følges med den i adskillige timer (så får man en advarsel, såfremt en stalker eller lign har lagt en i din lomme).

AirTag i praksis

Jeg var ved min første test ret imponeret.
AirTagen blev lagt ned i min kuffert, og min forventning var at den kun ville blive sporet hvis jeg meldte den som mistet, men så snart jeg åbnede appen kunne jeg se hvor den havde været sidste gang den var indenfor bluetooth rækkevidde af en iPhone. Desuden kunne jeg se hvor længe siden den sidst var set.

Den blev “set” flere gange undervejs mellem afgangshallen og flyet.
Da vi kom frem til destinationen, blev den igen set to gange undervejs til ankomsthallen, og min egen telefon kunne “se” den allerede inden den km ind på båndet.

Apples AirTag er spottet af en lufthavns medarbejders telefon

Tilbehør

En AirTag i sig selv er ganske upraktisk. Dens runde former gør at den ikke kan monteres på noget uden en eller anden form for tilbehør.

Heldigvis er kreativiteten stor, og man kan derfor få tilbehør til at fæstne den til næsten hvad som helst.
Hvis ikke du kan finde noget der kan bruges i butikkerne, så er der med stor sandsynlighed nogen der har lavet en fil der kan 3D printes.

AirTag tilbehør

Jeg har selv investeret i et par Belkin holdere, der er af prima kvalitet. Desuden har jeg købt nogle selvklæbende silikone holdere, der kan gemme en airtag i hvadsomhelst der har et hulrum der er stort nok til en airtag.

Logitech Logi Bolt

Logitech Logi Bolt USB Reciever

Logitech‘s Logi Bolt USB Reciever kan forbinde op til 6 trådløse enheder til din computer, og er en afløser til Logitech Unifying Reciever, som den desværre ikke er kompatibel med.

Rækkevidde

Logi Bolt anvender Bluetooth Klasse 2, og kan række op til 10 meter.

Logitech Logi Bolt USB Reciever
Logitech Logi Bolt USB Reciever

Løsninger på kendte problemer

Virker ikke når jeg tilslutter den til min USB port

Logi Bolt understøtter kun USB 2.0 eller nyere.

Derfor kan du forvente at der er problemer med at anvende disse på ældre udstyr.