Sandberg Bluetooth Audio Adapter 450-11 er en genial, og MEGET lille, løsning til opgradering af eksisterende lydanlæg til understøttelse af Bluetooth.
Den kan bruges til at opgradere alt der har en AUX indgang. Den kan sluttes direkte til et anlæg med minijack stik (der følger en adapter med, så den også kan kobles til han minijack stik, som høretelefoner), og ellers kan man som i nedenstående tilfælde sætte en adapter mellem anlægget og Sandberg Bluetooth Audio adapteren.
Jeg købte denne nogenlunde ved et tilfælde, da jeg skulle opgradere et ældre B&O anlæg, så den kan spille via Bluetooth. Her skal der et særligt DIN stik til, som heldigvis kan købes flere steder på nettet.
Den firkantede klods i den anden ende er al elektronikken, der er placeret inde i et lille USB stik.
Dermed kan den få strøm fra et indbygget USB stik, som man f.eks ofte finder i biler, også uden Bluetooth.
Vores egen bil har fx en inbygget radio, men er født uden Bluetooth. Her er der placeret et jackstik til AUX samt et USB stik nede i et opbevaringsrum. Med et sæt som dette kan man blot slutte det til begge stik og straks kunne slutte telefonen til bilen vha Bluetooth.
Har man ikke et USB stik i anlægget kan man bruge en hvilkensomhelst USB oplader som strømforsyning.
Det er ikke kun telefonen man kan bruge til at dele lyd over Bluetooth.
PC’ere og Mac’s har også indbygget Bluetooth, og dermed kan man hurtigt få en trådløs forbindelse til det gamle anlæg på kontoret.
Systemadministrator, Digital formidler & Certificeret Dronepilot
Har arbejdet med IT på uddannelsesinstitutioner og mindre virksomheder siden 2000.