Sektornet opsætning

Det er ikke altid lige let at finde opsætningen til sektornets servere.

Derfor en lille liste over IP adresser mv:

Navneservere(DNS):
ns1.sektornet.dk – 195.231.241.25
ns2.sektornet.dk – 193.162.240.20
ns3.sektornet.dk – 130.226.1.2

Mail server (POP3):
pop3.skolekom.dk


SMTP-server:

pasmtp.tele.dk





Nyhedsserver:

news.sektornet.dk

Bromleys IT blog version 8.0

Velkommen til version 8.0

Jeg har nu lavet noget af en holdningsændring…

Jeg har nemlig valgt at flytte hele indholdet fra mit eget webhotel til Googles blogger service.

Og hvorfor så det (og hvorfor ikke)?

Jeg har hidtil forsvoret at gøre det af flere årsager.

Det primære punkt er at jeg selv ville have styr på mine filer og mit indhold.

Nu er det imidlertid blevet ret let at flytte fra blogger, og der findes en del eksport værktøjer til formålet.

Samtidigt er jeg blevet træt af at skulle opdatere 117 forskellige blogs, da kommentar funktionen gang på gang bliver omgået af spammere, indtil man uploader en opdateret version af CMS’et.

Det er hermed slut!

Nu får google lov til at vedligeholde opdatere, patche og tage backup

Sikkerhed på trådløse netværk

Trådløst netværk er så nemt at sætte op.

Man køber en plastikboks med en eller flere ledninger, sætter det ene stik i 220 volt stikket og den anden i aDSL modemmet.
Og vupti, hele familien kan komme på nettet med deres bærbare enheder.

Man skal dog lige tænke på at naboens knægt også har uhindret adgang til Internet forbindelsen, med mindre man sikrer det. De trådløse sendere (Routere og Acces Points) er piv åbne når man køber dem.

Herunder kommer en vejledning i hvordan man kan opsætte sikkerheden på en “Linksys WRT54G/WRT54GL” router med trådløst netværk.
Jeg har prøvet et hav af forskellige mærker og modeller, og når man ser på brugervenlighed og strømforbrug så er denne model det bedste jeg har stødt på. Som et lille sidespring kan jeg nævne at jeg modtog en trådløs router fra mit teleselskab, som jeg bortskaffede efter at have målt et srømforbrug der svarede til 600,- om året.

Linksys WRT54G

For at sætte en Linksys WRT54G eller WRT54GL op kan man gøre som følger (det er stort set samme fremgangsmåde med andre mærker, dog er koder og IP adresser ikke den samme). Klik på billederne for at se dem i større format.

1) Bag på Routeren er der en række stik. Ét rundt der er til strømforsyningen, ét enligt netværksstik, der forbindes til dit aDSL modem (evt. vha det medfølgende kabel), og fire netværksstik der kan anvendes til at tilslutte stationære computere.

2) Tilslut PC’en til én af Routerens fire netværkstik vha. et kabel.

3) tast routerens IP adresse (192.168.1.1) ind i din browsers (Firefox eller Internet Explorer)adressefelt:
Linksys WRT54G guide 01

4) Efterlad brugernavn blank, og skriv “admin” som kode, for at få adgang til routeren.

5) Vælg menupunktet “Wireless”, undermenupunket “Wireless Security” og vælg “WPA2 Personal” i drop down boxen, som på billedet her under.
Linksys WRT54G guide 02

6) Vælg en kode som andre umiddelbart ikke kan huske (herunder ses en forvanskning af “tastenkode” som er blevet til “ta573nk0d3”. Skriv for en sikkerheds skyld koden ned så du har den hvis en gæst en dag har behov for at komme på.
Linksys WRT54G guide 03

7) Gå herefter ind i menupunktet “Administration” og indtast en anden kode her (så den ikke er “admin” som i punkt 4).
Linksys WRT54G guide 04

Din router er nu sat op, så naboes knægt ikke umiddelbart kan komme på.

Rengøring af mus

Nogle mus er udstyret med en kugle i bunden, der anvendes til at navigere med.

Med tiden samler denne kugle skidt til sig, som lejrer sig på de “tromler” der registrerer kuglens bevægelser. Dette medvirker at musen med tiden bliver træg og/eller unøjagtig.

Du kan dog let rengøre musen ved at anvende følgende vejledning:

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.

Rul musen om på ryggen, så du kan se kuglen.

Her vil du oftest finde en plastik skive med riller i, som kan drejes (normalt mod uret), hvorefter skive og kugle kan fjernes.

Her ses bunden af musen, plastikskiven, og et hint til hvilken vej den skal drejes for at åbne.

Når kuglen er fjernet, kan man se to cylindriske “tromler”, der er placeret i en vinkel på 90 grader, i forhold til hinanden. På disse kan der oftest findes en eller flere “ringe” af skidt og møg.

Ved at gnide fingeren let langs tromlens længderetning, kan skidt ringen fjernes. Er skidtet meget genstridigt kan man med fordel benytte en vatpind med en anelse sprit.

Her er ring og kugle afmonteret, og man kan tydeligt se en ring af skidt på “tromlerne”.

Den eneste måde man kan forhindre opsamling/aflejring af skidt på tromlerne, er at udskifte musen med en optisk mus. Her anvendes nemlig lys og linser til at registrere bevægelsen, i stedet for kugle og tromler.

Optisk mus, med lys og linse.

Hvad er horeunger?

Jeg blev forleden mødt af en gruppe fnisende brugere, som havde et meget pressende spørgsmål.

Hvad i alverden er “horeunger”?

Jeg må indrømme at jeg også trak på smilebåndet første gang jeg så det ord i word, og måtte også straks finde forklaringen.

Horeunger i Word.

Horeunger er et typografisk udtryk, og kort fortalt er det en indstilling, der forhindrer at afsnit deles op, så den sidste linie kommer til at stå alene, øverst på den næste side.

Nudansk ordbog skriver:

Horeunge
Det at slutningslinjen i et afsnit står som øverste linje på næste side, hvad der strider mod reglerne for god typografi.

ScreenGrab

ScreenGrab er en extension til Firefox, der tillader at du kan lave en bestemt hjemmeside om til en billedefil.

Når den er installeret, kan du med et enkelt højreklik siden på din harddisk som en screenshot.

Klik og vælg hvordan siden skal gemmes.

Her er resultatet af min side som billedefil.

OBS: Opdateret d. 27/11-2006

Selve plugin siden hos mozilla er desværre ikke opdateret til en der fungerer med Firefox 2.0

Heldigvis kan man til enhver tid finde den nyeste version på screengrabs egen hjemmeside

Bruges din mailserver til at videresende SPAM?

Mange sætter en server op derhjemme, for at lægge filer eller hjemmesider på. Ofte følger der som standard en mailserver med, som ligger og kører i baggrunden, og hvis denne mail server ikke er konfigureret ordentligt, risikerer du at den kan bruges til at videresende SPAM for andre ukendte afsendere.

Dette kan du teste på en simpel måde:

Gå ind på Abuse.net’s Mail relay testing site og følg vejledningen på siden.

Så kan du hurtigt få et overblik på om din mailserver anvendes til at relay’e andre folks SPAM.

Logitech Trackman FX

Logitech Trackman FX er en af Logitech‘s første trådløse ergonomiske trackballs, og en fin erstatning for musen.

Groft sagt er den bygget som en mus, med bunden i vejret, med en særdeles overdimensioneret kugle.

Frem for at bruge musen til at rulle kuglen rundt på bordet, drejer man selv kuglen med fingrene. Det betyder at man får bevæget musklerne i fingre og hånd på en bedre måde end med en almindelig mus.

Kuglen har et særligt prikket mønster der aflæses af en optisk sensor, hvorved kuglens bevægelser registreres.

Jeg har selv brugt Trackman FX i en længere periode, og er ovenud tilfreds. Efter et par dage føles det meget naturligt.

Logitech Trackman FX får strøm fra to AA batterier.
Selve modtageren sluttes til computeren på samme måde som en almindelig mus, ved hjælp af et PS/2 stik.

Logitech Trackman FX - 2001
Logitech Trackman FX – 2001