Gem dine IP oplysninger som tekstfil

Det kan ske at en teknikker gerne vil have dine IP (netværks-) oplysninger i forbindelse med fejlfinding.

Disse kan du få ved at skrive “ipconfig /all” i en command prompt (se længere nede).

Yder mere er det muligt at eksportere disse oplysninger i en tekstfil til eget, eller andres brug.

Dette gøres ved at skrive “ipconfig /all > c:\ipinfo.txt”

Herved opretter du tekstfilen ipinfo.txt i rooden af dit C:\ drev (som kan genfindes i stifinder eller under C: i “Denne computer”.

For at få en command prompt skal du gøre følgende:

Hold “Windows tasten” ned og klik “R” ELLER klikpå “start” og vælg “kør” for at få “Kør vinduet” frem.

Kør vinduet (klik for større billede).

Herefter skriver du “cmd” som vist oven over for at få den sorte command prompt frem:

Command propt med kommando (klik for større billede).

I kommando prompten skriver du enten:

“ipconfig /all” – hvis du blot vil se indstillingerne.

eller

“ipconfig /all > c:\ipinfo.txt – såfremt du ønsker at gemme oplysningerne i en tekstfil i roden af dit C: drev.

Vær opmærksom på at sidstnævnte ikke viser dine indstillinger i prompten, men udelukkende skriver dem til den ønskede tekstfil.


Læs her såfremt du vil vide mere om ipconfig.

Maxtor Shared Storage II – En historie fra det virkelige liv…

Nu er tanken bag denne blog ikke at den skal fyldes med brok og beklagelser.

Jeg har dog købt et produkt som ikke helt har levet op til mine forventninger, og i forbindelse med dette, er der dukket nogle overvejelser op som jeg gerne vil dele med andre, og eventuelt starte en debat (skriv endelig en kommentar til indlægget).

Vi har i et tidligere indlæg været inde på emnet backup til ekstern harddisk som (normalt) er en glimrende måde at sikre en kopi af sine data på.

Da jeg gerne ville sikre mine data bedst muligt, valgte jeg en NAS (Network Attached Storage – Netværks Tilsluttet Lagring) enhed med to diske i RAID 1 (spejling).
Herved burde man være sikret bedst muligt.
Produktet er koblet til netværket, så den kan være placeret et helt andet sted, end computeren, og alle ens data ligger i to ens eksemplarer på hver sin harddisk.

Skulle der opstå brand på kontoret, eller indbrud, så kan NAS enheden være opbevaret andetsteds, og hvis den ene af de to harddiske står af, så vil der stadig være en nøjagtig kopi af indholdet på den resterende, så ens data er ikke gået tabt.

Ovenstående er teori, praksis er desværre noget helt andet…

Jeg bestilte to stk. Maxtor Shared Storage II NAS enheder til backup, den ene skulle anvendes privat, og den anden i erhvervsøjemed.
Prisen er tæt på 4.000 inkl. moms, og til den pris har man en forventning om at produktet virker.

Der er nu gået 7 uger siden købet, og jeg har oplevet problemer med dem begge.
Begge har haft det med at “falde ud” hvorefter man ikke kan få fat i dem over netværket før de er blevet genstartet.

Hvad værre er, så har den ene enhed afgået ved døden (og her gentager jeg EFTER 7 UGER).

Den defekte NAS enhed tikker højlydt, på samme måde som en død hard disk, og jeg går derfor ud fra at den ene af de to harddiske er stået af.

Det har ikke været et problem på andre RAID1 enheder som jeg har haft i hænderne, da man stadig kunne tilgå enheden via programmer eller webinterface, og “bare” skulle skifte den defekte harddisk ud med en frisk for at fortsætte som før. Efter udskiftning af den defekte harddisk, kopieres indholdet fra den friske over på den nye. Herud over blev man på den ene eller den anden måde gjort opmærksom på at enheden havde en fejl, så man kunne reagere.

I tilfældet med min Maxtor Hared Storage II var der ingen advarsel. LED lysene på enheden blinkede grønt, som om alt var i den skønneste orden, men man kunne ikke tilgå den over netværket. Både delte netværksdrev og webinterface var utilgængelige, og den svarede ikke på ping.
Trykkede man på power knappen skete der intet, heller ikke hvis man holdt knappen inde, så lukkede den heller ikke ned (manualen siger at der går 1-10 sekunder fra man trykker på knappen, til den er lukket ned).
Tog man strømmen fra enheden og tilsluttede den igen, så startede den op og kørte ufortrødent videre med sine tik tik lyde.
Det meste af ovenstående kan ses på videoen her under:

Jeg er ikke den eneste der har stødt på problemet.
En anden blogger har været ramt af det samme (mere her), og kigger man på Maxtors dertil indrettede forum, er der yderligere historier om lignede oplevelser.

Jeg tog naturligvis kontakt til den lokale leverandør, som jeg havde købt de to Maxtor Shared Storage II fra.
De vil meget gerne være behjælpelige, skille den ad og eventuelt skifte harddisk(e), men hvis det viser sig at være selve hardwaren, så har de ikke de fornødne stumper.
Et andet problem er at hvis de (eller jeg selv) fjerner et klistermærke for at komme til den ene skrue, så ryger garantien.
Alternativt skal enheden sendes fra forhandleren til importøren, og derfra videre til producenten, og ingen kan vide hvor diskene og deres indhold ender i sidste ende.

Problemet er at jeg ikke har adgang til de data der ligger på enheden uden at åbne for den fysisk.
Åbner jeg den fysisk, så kan jeg få adgang til diskene, redde det jeg ønsker at redde, og/eller slette de data der ligger på harddiskene vha. dertil indrettet software. Til gengæld ryger garantien, og dermed enhver mulighed for at få repareret enheden.

Sender jeg enheden tilbage, og får den erstattet af en ny, så burde jeg være glad, for jeg brugte jo “bare” NAS’en til backup. Jeg har en ekstra kopi af indholdet på min gamle USB harddisk.
Men hvad sker der med mine data på disken?
Hvilke garantier har jeg for at disse diske ikke pilles ud af enheden af en tekniker (hvor den nu ender), og derefter videregives/-sælges til en trediepart, med alle mine data på?

Jeg har ikke umiddelbart noget at skjule, men derfor har jeg ikke interesse i at mine data kommer i andres hænder, og hvis du tænker over hvad din PC indeholder af data, så er du sandsynligvis af samme mening.

En typisk privat backup indeholder følgende fra en længere årrække (i mit tilfælde fra midten af 90’erne, det det før blev gemt på floppydrev):

  • Emails – der blandt andet indeholder regninger, ordrebekræftigelser, brugernavne og adgangskoder til 117 tjenester, mail konti mv.
  • Dokumenter – med ansøgninger, budgetter, invitationer, interne sager fra foreninger og job mv.
  • Fotos – af børn, ægtefæller, rejser mm.
  • Webbank nøgle
  • Digital signatur – eller backup af denne.

Kort og godt, så indeholder en backup fra en privatperson, hele ens “digitale” liv. Taler vi om en virksomheds backup, så vil der være budgetter, regnskaber, regninger, kundelister samt en masse andre fortrolige informationer.

INTET af dette har man kontrollen over såfremt man sender det tilbage til producenten, uden først at have slettet diskenes indhold.

Det er set mere end en gang, at data fra både private, banker og regeringer havner i hænderne på 3. part. Ud over de historier man læser i IT medierne, har jeg hørt en del om hvad folk har klunset sig til på den lokale forbrænding, og hvad der har ligget på det (personligt anser jeg ikke en gennemgang af andres data som personlig underholdning!).

Spørgsmålet er så om man skal sikre sine data, og lade dem slippe af sted med et lousy produkt, eller om man skal gå ud fra at ens data er sikre, og man skal spare pengene der ellers skal bruges på noget tilsvarende.

Jeg vil kommentere herunder såfremt der sker noget nyt i sagen, har du oplevent noget lignende, må du naturligvis meget gerne gøre det samme.

JR Directory Printer giver dig et overblik over mapper og filer

Har du behov for at få et overblik over hvilke mapper, undermapper og filer et sted på din harddisk, så er “JR Directory Printer” et udmærket værktøj.

Det kan bl.a. være handy hvis man vil være sikker på at man ikke har overset nogle dokumenter før en backup, såfremt disse ikke alle er blevet gemt i dokument mappen.

JR Directory Printers hoved vindue.

Output filen er i tekst format.

Først listes alle de underliggende mapper. Herefter alle de enkelte filer der er i mapperne.

Programmet kan downloades på www.spadixbd.com/freetools/jdirprint.htm

Hvad er RAID?

RAID står for “Redundant Array of Independent Disks”.
På dansk betyder dette en “Redundant Række af Uafhængige Diske”

Hvis man ser bort fra RAID0 (der udelukkende sikrer en hurtig lagring af data uden backup) så rikrer RAID brugeren mod tab af data, ved enten at have en nøjagtig kopi på en anden disk, eller ved at have fordelt sig på et antal diske på en måde hvorfra man kan regne sig frem til hvad der var på den sidste (paritet).

Herunder kan du se de forskellige former for RAID levels (kilde da.wikipedia.org/wiki/RAID):

Der findes et sæt standard RAID levels (på dansk: RAID niveauer):

* RAID 0 (striping) Data fordeles skiftevis fra disk til disk. Kræver minimum 2 diske.

Redundans: Når en enkelt disk fejler, fejler hele systemet. Redundansen forringes til 1 divideret med antallet af diske.
Performance: Søgetiden er den samme som de underliggende diske. Overførselshastighed øges med en faktor svarende til antallet af underliggende diske, både ved læsning og skrivning.

* RAID 1 (mirroring) Data spejles på flere diske. Kræver minimum 2 diske.

Redundans: Redundansen forøges med en faktor svarende til antallet af diske. To diske betyder eksempelvis dobbelt så høj redundans.
Performance: Ved parallel tilgang øges søgetiden med en faktor svarende til antallet af brugte diske. Overførselshastigheden øges med en faktor svarende til antallet af diske, men kun for læsninger. Ved skrivninger gælder samme overførselshastighed som for de underliggende diske.

* RAID 0+1 (striping + mirroring) Kombination af de to ovenstående, hvor data først bliver skrevet skiftevis ud på 2 diske og disse så spejles på 2 andre diske. Kræver som minimum 4 diske; et lige antal diske. Rekonstruktion er en markant besværligere proces end for RAID 1+0, som i øvrigt giver samme fordele, derfor anbefales det ikke at bruge RAID 0+1.

Redundans og performance er afhængigt af konfiguration, se redundans og performance for RAID 1 og RAID 0.

* RAID 1+0 (mirroring + striping) Data bliver først spejlet og derefter skiftevis fordelt ud på flere diske. Kræver minimum 4 diske; et lige antal diske. Benyttes ofte for at give alle redundans og performance fordelene fra RAID 1, og yderligere vinde bedre hastighed ved skrivning fra RAID 0.

Redundans og performance: se ovenfor. Ved at putte flere diske i hvert mirror øges faktoren af fordelene fra RAID 1. Ved at indsætte flere mirrors i stripen øges den forbedrede skrivehastighed fra RAID level 0.

* RAID 2 Data fordeles på bit niveau eller i meget små blokke på flere diske, og en “Hamming kode” udregnes og gemmes på en eller flere paritetsdiske. Kræver som minimum 3 diske.
* RAID 3 og RAID 4 (striping med dedikeret paritet) Som RAID 0, men med en disk som er dedikeret til hhv. paritets-bit (RAID 3) eller paritets-blok (RAID 4). Pariteten anvendes ved data-genskabelse ved nedbrud i én disk. Kræver minimum 3 diske.
* RAID 5 (striping med distribueret paritet) Som RAID 4, men med distribueret paritetsblok. Igen kan data genskabes ved nedbrud af én disk. Kræver minimum 2 diske for at fungere, men typisk 3 diske for at have nogen relevans sammenlignet med RAID level 1.

Redundans: Forbedring svarende til 1 divideret med antallet af diske.
Performance: Søgetid er den samme som den langsommeste af de underliggende diske. Overførselshastighed ved læsning er den samme som summen af de underliggende diske minus én disk. Skrivning kan være markant langsommere, fordi der ved skrivninger der er mindre end en hel RAID blok først skal læses en række datablokke og en paritetsblok (herefter en “stripe”), hvorefter der indføres nye data, paritet udregnes igen, hvorefter stripen skrives tilbage. Specielt søgetiden ifbm. læsning af blokken kan forårsage et stort fald i performance.

* RAID 6 (striping med dobbelt distribueret paritet) Som RAID 5, men med dobbelt så mange paritetsblokke. Her er det muligt at genskabe data ved nedbrud af to diske. kræver minimum 4 diske.

Redundans: Forbedring svarende til 2 divideret med antallet af diske.
Performance: Som RAID level 5 minus én disk.

* RAID 10 Kan være forskellige ting. Linux’ RAID driver har et RAID10 modul, der minder om RAID 1+0, men som kan bruge et ulige antal diske, kan fordele data på forskellige måder og har en lidt anden ydelsesprofil. Desuden bruges RAID 10 ofte af fabrikanter som en marketing gimmick, hvor der blot er tale om et alternativt navn for RAID level 1+0. Det samme gælder i øvrig RAID50 vs RAID 5+0 og RAID51 vs RAID 5+1.

Gør din bærbar personlig vha Skinit.com


My netbook (after)
Originally uploaded by dougbelshaw

På www.skinit.com kan man bestille et folie, der passer til låget på ens bærbare computer, iPod, mobiltelefon eller en hvilken som helst anden plan overflade.

Man kan vælge at anvende et af deres færdige standard “skins”, eller uploade sit eget billede.

Ønsker man også at tilføje tekst kan dette gøres i samme ombæring, direkte på deres hjemmeside.

I deres database er der yderligere en stor del bærbare, så man straks kan vælge den størrelse der passer. Er din bærbare ikke i databasen, må du have tommestokken frem.

Det er kun fantasien der sætter grænser!

Hvis du får lavet et skin til din bærbare, så er du mere end velkommen til at poste et billede, så vi andre kan se :o)

Prisen for et skin på min egen bærbare, ville være $34,95, hvilket med dagens kurs svarer til 206,05 Danske Kroner.

ipconfig

ipconfig er en kommando der bruges til at få sine netværksoplyninger.

Den stammer tilbage fra de gode gamle DOS dage.

Hvis du skriver ipconfig i en command prompt får du f.eks følgende oplysninger:

Windows IP-konfiguration

Ethernet-netværkskort LAN-forbindelse:

Medietilstand. . . . . . . . . . . . . . . . : Mediet afbrudt

Ethernet-netværkskort Trådløs netværksforbindelse:

Forbindelsesspecifikt DNS-suffiks. . . . . . :

IP-adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . : 123.210.112.237

Undernetmaske. . . . . . . . . . . . . . . . : 255.255.255.0

Standardgateway. . . . . . . . . . . . . . . : 123.210.112.1

Her kan man se at mit kablede netværk ikke er tilssluttet, mit trådløses IP adresse, samt hvilken “gateway” jeg går i gennem for at komme på Internettet.

Hvis jeg vil have flere informationer kan jeg skrive “ipconfig /all”, hvilket giver mig følgende informationer:

Windows IP-konfiguration

Værtsnavn. . . . . . . . . . . . . . . . . . : asus

Primært DNS-suffiks. . . . . . . . . . . . . :

Nodetype . . . . . . . . . . . . . . . . . . : Hybrid

IP-routing aktiveret . . . . . . . . . . . . : Nej

WINS-proxy aktiveret . . . . . . . . . . . . : Nej

Ethernet-netværkskort LAN-forbindelse:

Medietilstand. . . . . . . . . . . . . . . . : Mediet afbrudt

Beskrivelse. . . . . . . . . . . . . . . . . : Atheros AR8121/AR8113/AR8114 PCI-E Ethernet Controller

Fysisk adresse . . . . . . . . . . . . . . . : 00-1C-44-1C-D7-9E

Ethernet-netværkskort Trådløs netværksforbindelse:

Forbindelsesspecifikt DNS-suffiks. . . . . . :

Beskrivelse. . . . . . . . . . . . . . . . . : 802.11n Wireless LAN Card

Fysisk adresse . . . . . . . . . . . . . . . : 00-64-2A-DE-22-C2

Dhcp aktiveret . . . . . . . . . . . . . . . : Ja

Automatisk konfiguration aktiveret . . . . . : Ja

IP-adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . : 123.210.112.237

Undernetmaske. . . . . . . . . . . . . . . . : 255.255.255.0

Standardgateway. . . . . . . . . . . . . . . : 123.210.112.1

DHCP-server. . . . . . . . . . . . . . . . . : 123.61.238.1

DNS-servere. . . . . . . . . . . . . . . . . : 123.231.241.25

123.162.240.20

123.226.1.2

Rettigheden opnået . . . . . . . . . . . . . : 21. januar 2009 13:58:42

Rettigheden udløber. . . . . . . . . . . . . : 21. januar 2009 15:58:42

Her kan man se en del mere.

Ud over førstnævnte informationer får man blandt andet oplyst min computers navn, min MAC adresse (unik adresse for mit netkort), hvilke DNS servere jeg bruger (DNS servere bruges til at finde ud af hvor på Internettet din bærbare skal kunne finde de forskellige hjemmesider), om jeg får tildelt min IP adresse af en server (DHCP server), og hvor længe denne server giver mig lov til at bruge IP adressen, før jeg igen skal tildeles en IP.

Disse oplysninger bruges ofte ved netværks fejlfinding.

De kan også eksporteres til en tekstfil. Se her såfremt du har behov for dette

F-Secure og firewall

Der kan være problemer med at opdatere F-Secure Ativirus hvis man er placeret bag en firewall.

Her skal man være sikker på at man kan forbinde til følgende IP adresser, for at hente opdateringer til programmet:

* 65.200.212.0/24
* 122.220.160.0/24
* 193.110.108.0/23
* 193.64.205.192/27
* 193.66.251.0/25
* 202.71.99.0/24
* 217.110.97.0/24

Nokia E61i’s skjulte kommandoer

I Symbian 60, der er styresystemet på blandt andet Nokia E61i er der en lang række ekstra funktioner og indstillinger, som kan fremprovokeres ved at taste en kode.

Her er et par stykker af dem:

*#0000# – Software version på enheden.

*#7370# (default låse kode er 12345) – “Hardware reset” sletter alle data på enheden, og genopretter telefonen som da den forlod fabrikken.

*#62209526# – MAC adressen på det trådløse netkort.

*#2820# – MAC adressen på din bluetooth enhed.

*#06# – Viser IMEI/International Mobile Equipment Identity nummeret.

*139*0# send (ring op) slår “send sms ved optaget” funktionen fra.
*139*1# send (ring op) slår “send sms ved optaget” funktionen til.

Monacor MD-4600

Monacor MD-4600 er et sæt on-ear hovedtelefoner.

De er behagelige at have på, selv efter langvarig brug, med bløde skum puder på ørerne, og hovedbøjlen.

Kablet er hele 2 meter langt og er udstyret med et 3,5mm standard jackstik, og der følger en 3,5 mm til 6,3 mm jack adapter med.

Høretelefonerne vejer 220 gram.