Default Password

Firmware Password - Apples Mac computere

Nedenstående er en liste over “default password” eller standard kodeord som udstyr får når man pakker det op, eller nulstiller det.

Det er vigtigt at man skifter den til noget andet første gang man logger på.

Konica Minolta

C353

Admin/1111

Ricoh

Ricoh MP C307

Admin/<Blank>

Ricoh MP C4504

Admin/<Blank>

Ricoh MP C5504ex

Admin/<Blank>

Apple Watch i dagligdagen

Apple Watch

Jeg er den glade ejer af et Apple Watch, og spørges ofte om det er dét “SmartWatch” man skal investere i hvis man overvejer at investere i et.

Sagen er at der er mange andre smartwatches på markedet, der alle reklamerer med at de er kompatible med iPhone, så hvorfor ikke bare købe det billigste?

Hvis du “bare” ønsker en skridttæller der kan give dig besked når du får en besked på din telefon, så er der masser af alternativer, til en trediedel af prisen.

Interaktioner foregår blot via 3. parts urets app i stedet for direkte med de indbyggede apps og funktioner på din iPhone.

Desuden er det langt fra sikkert at du kan dele puls, skridt og kalorieforbru mellem urets app og den indbyggede app “Sundhed” i din iPhone. Til Fitbit findes der et par Apps der forsøger at hente data fra Fitbit Appen, og overføre dem til Sundhedsappen, men så er vi ude i at man skal have en App for at kommunikere mellem din telefon og en anden app. Og vil denne app virke næste gang Fitbit eller Apple opdaterer deres software?

Hvorfor købe et Apple Watch?

For at nævne nogle få af de funktioner jeg er gladest for:

Notifikationer:

Jeg behøver ikke længere at have lyd på mine enheder.
I notifikations indstillingerne har jeg slået alt fra der ikke er vigtigt. Uret vibrerer tydeligt på mit håndled når der er en kalender påmindelse, en mail eller en imessage, men hvis der er nyt på sociale medier, diverse nyhedsapps, eller en ligegyldig opdatering, så kan jeg se det på min iPhone næste gang jeg skal have fat i den. Det giver langt færre afbrydelser i hverdagen.

Health tracking:

Jeg er blevet meget glad for iPhonens indbyggede Sundhed App, og tracker alt hvad jeg kan der trackes. Puls, Kalorieforbrug, Vægt, Søvn, Blodtryk mm.
Alt hvad uret kan registrere går direkte til Sundheds Appen, hvor jeg kan se udviklingen tilbage til dengang Apple lancerede Appen.

Håndfri telefon:

Radioen i bilen giver mig mulighed for at tale håndfrit, men faktisk er mikrofonen bedre på mit Apple Watch, end i radion, så jeg kan gennemføre en samtale uden at slippe rattet. Selve opkaldet klarer Siri uden nævneværdige problemer.

Navigation:

Både den indbyggede Apple maps, og Navigon (som jeg foretrækker) giver besked når man skal dreje. Der er forskel på vibrationen afhængig af om man skal til højre eller venstre, så man behøver ikke at fjerne blikket fra vejen når man skal dreje fra.

Apps:

Jeg ville meget gerne have at der var flere gode Apps til uret, me der er nogle som gør hverdagen bedre. Det er f.eks apps som Overcast, Knock, Todoist, Thyme, Netatmos Security og App in the Air

Issues med Apple Watch Series 2

Apple Watch genstarter af sig selv

Jeg havde læst om tilfælde hvor Apple Watch efter sigende skulle genstarte helt af sig selv når det var i nærheden af hospitalsudstyr. Da jeg sjældent er i nærheden af hospitals udstyr tænkte jeg ikke nærmere over problemet.

Men så begyndte mit Apple Watch pludseligt selv at genstarte i en uendelig sløjfe, hvor den genstartede, virkede normal i et par minutter, for derefter at genstarte igen. Uret blev ganske varmt.

Jeg har dog læst flere steder at det også er blevet oplevet af Apple Watch ejere der ikke er i nærheden af hospitalsudstyr, og flere mener at fejlen ligger i WatchOS 4.2, da de ikke har oplevet problemet før de opdaterede uret til denne udgave af styresystemet.

Jeg ventede nogle timer på at det skulle rette sig selv, og skulle lige til at nulstille uret og starte forfra da den holdt op med at genstarte. Den har ikke gjort det siden.

Todoist holder styr på dine projekter og gøremål

Todoist er en online ToDo liste.

Du kan tilgå den på deres hjemmeside, eller via apps til iOS, Android, MacOS samt Windows.

Basis funktionerne er gratis, men ved at betale et abonnement kan du få aktiveret en lang stribe praktiske funktioner.

Jeg har prøvet premium udgaven, og selvom ekstra funktionerne tilføjede en masse praktiske muligheder, så trives jeg fint med gratis udgaven.

Når man har meldt sig til, lægger man sine opgaver ind, samt en eventuel deadline..

Angiv om det er tilbagevendende opgaver (i så fald hvor ofte), og hvis det er en del af et projekt kan disse grupperes.

Skal man for eksempel planlægge en konference (eller for den sags skyld et bryllup) kan man oprette arrangementet som et projekt, dele det mellem planlæggerne, oprette alt fra bestilling af lokaler, udsendelser invitationer og booking af underholdning. Derefter kan man sætte deadlines, og uddelegere de forskellige delmål og opgaver til den ansvarlige.

Hvis du er del af et team, kan opgaver tildeles andre, og man kan have delte projekter så man kan se hvor langt man som hold er nået med et fælles projekt.

Du kan oprette dig på Todoist her!

Sense – Små sensorer til dit hjem

OBS: Denne artikel er en del af “museet” da Sense ikke længere eksisterer. Deres produkter holdt op med at virke da deres servere blev slukket.

Det svenske firma Sense laver en række små simple sensorer, der hjælper med at monitorere en lang række ting i dit hjem.

De har i øjeblikket 3 sensorer i handlen, og en lang række på tegnebrædtet.

I skrivende stund har de lanceret “ThermoPeanut”, “GuardPeanut” og “SleepPeanut”.

Hver “Peanut” er bygget op som en lille flad plastik enhed, med et batteri, en sensor og en bluetooth antenne.

ThermoPeanut

ThermoPeanut er et trådløst thermometer.

Denne kan f.eks. monteres i køleskabet, stuen eller soveværelset og holde øje med temperaturen.

Jeg har i forvejen en Netatmo vejrstation til at holde øje med temperaturen i stuen og udenfor, men steder hvor jeg ikke behøver at kunne blive varslet med temperatur ændringer kunne jeg godt forestille mig at ThermoPeanut kunne være praktisk.

Overvågning af køleskab og fryser kunne være særdeles praktisk. Man kan fastsætte et temperaturområde, så både Sense ThermoPeanut og ens telefon giver lyd fra sig når temperaturen afviger (f.eks. hvis nogen har glemt at lukke døren).

For at holde øje med fyrets indstillinger kunne jeg finde på at sætte en Peanut på returrøret, for at holde øje med temperaturen der.

GuardPeanut

GuardPeanut er en trådløs bevægelses sensor.

Den ser ikke hvor meget den bliver flyttet, men registrerer hvornår den bliver påvirket.

Når den flyttes giver den og telefonen lyd fra sig.

Sense lægger vægt på at den kan bruges til at håndbagage når man rejser, sin bærbare når man er på café eller kufferten på hotellet, men jeg kan bedre forestille mig den brugt i situationer hvor man efterfølgende kunne se om der havde været aktivitet.

De foreslår at den anvendes til kattelemmen, hvor man kan se hvornår katten er løbet ud, og hvornår den kom hjem igen.

Selv kunne jeg forestille mig at sætte en på brevsprækken, og bliv varslet når der er kommet post.

Ved at montere en på døren til skuret/udhuset vil man kunne se om der har været nogen på besøg. Ikke en tyverialarm der kan varsle en imens der sker noget, men efterfølgende vil man kunne se hvilket tidspunkt, hvis overhovedet, der har været besøg.

SleepPeanut

SleepPeanut måler din søvn aktivitet.

Ved at måle hvornår og hvor meget du bevæger dig om natten, kan den måle din søvnkvalitet.

Som med andre sleeptrackers er dens udregninger baseret på dine bevægelser, så hvis du ligger stille, og stirrer op i loftet mens du prøver på at falde i søvn, så vil det blive registreret som søvn 🙂

Tastaturgenveje til MacOS

Der er en lang række genveje der gør livet nemmere for Mac brugerne. Nogle af dem er nemmere at regne ud end andre.

De fleste genveje involverer de nedenstående fire taster:

Gul = Shift/Skift
Grøn = Control
Blå = Alt/Option
Rød = Command/Cmd

Generelle genveje (der går igen i de fleste programmer)

Cmd+C = Kopier
Cmd+V = Sæt ind/Paste
Cmd+X = Klip/Cut
Cmd+Z = Fortryd/Undo
Cmd+A = Marker alt
Cmd+Q = Luk programmet (Quit)
Cmd+W = Luk fanen/Luk Vinduet
Cmd+R = Opdater/Refresh
Cmd+, = Indstillinger (Programmets)

Genveje ved opstart

Shift = Start i “Safe mode”
Alt = Startup Manager (Vælg mellem bootbare muligheder)
C = Start fra CD, DVD eller USB
D = “Apple Diagnostics utility” eller “Apple Hardware Test”
Alt+D = “Apple Diagnostic utility” eller “Apple Hardware Test” via Internettet.
Cmd+R = Start macOS recovery for at gendanne din Mac
Alt+Cmd+R eller Shift+Alt+Cmd+R for at starte macOS Recovery via Internettet.
Alt+Cmd+P+R = Nulstil NVRAM eller PRAM
Cmd+S = Start op i Single-user mode
T = Target disk mode (starter din Mac op som extern harddisk)
Cmd+V = Verbose mode

Genveje i Windows

Hvis du for eksempel anvender Microsoft Remote Desktop på din Mac, kan du have brug for Windows genveje på dit Apple tastatur.

Windows genveje på Apple tastatur artiklen finder du her.

Gem som PDF

Det er ganske let at gemme sine filer i PDF format.

PDF filer kan åbnes af langt de fleste, fylder mindre og er ikke lige til at redigere i. Hvis du skal lave en PDF af et dokument der f.eks. er skrevet i Word, skal du huske også at gemme det i Word formatet .docx, med mindre du er sikker på at du ikke senere skal rette, eller redigere i det.

Gem som .pdf

I Word (og en lang række andre programmer) kan du vælge “Gem som” og så ændre filtypen til “.pdf” før du gemmer.

Print til .pdf

Hjemmesider (og alt andet der kan printes) kan ligeledes omdannes til pdf i printer vinduet.

Her skal du blot vælge den “virtuelle” printer “Microsoft Print to PDF”. Vælg derefter “Udskriv”, hvorefter den laver printjobbet om til en PDF fil, og spørger hvor du vil gemme din nye .pdf fil.

Defragmenter din harddisk med Defraggler

En af grundende til at en PC bliver langsommere med tiden er at filerne på din harddisk bliver fragmenteret. Det giver især de gamle “fastplade” diske udfordringer. Filerne ligger ikke samlet eller nødvendigvis i rækkefølge, hvilket betyder at læsehovedet skal springe frem og tilbage på disken for at finde indholdet.

Når du defragmenterer din harddisk kommer der bedre orden, og defragmenterings softwaren i Windows har altid haltet lidt.

Hent og installer i stedet Defraggler på Piriforms hjemmeside.

De røde felter er “fragmenterede dele af harddisken”

For at defragmentere harddisken, er det blot at klikke på knappen “Optimize”, og vente til den har tygget færdig.

 

 

 

Tag et billede af skærmen med Klippeværktøj

Klippeværktøj er et lille program der følger med i Windows 10.

Det klarer 90% af mine screenshot behov, men jeg erkender også at jeg tager flere screenshots end gennemsnittet :o)

For langt de fleste brugere, kan Klippeværktøj opfylde alle behov og mere til.

Klippe værktøj ligger i program mappen “Windows Tilbehør”.

Når programmet starter op kommer denne lille menu frem på skærmen:

Her vælger man “Ny” for at tage et billede.

Nu bliver alt andet end menuen gråt, og musen bliver til et sigtekorn.

Hold knappen nede på musen og træk en firkant over det område du vil have et billede af. Slip knappen når du har det hele med.

Herefter kan du gemme billedet på din PC med “Diskette ikonet”, kopiere det, eller sende det som en vedhæftet fil med “Brev ikonet” (for eksempel hvis du skal sende et billede af en fejlmeddelelse til IT afdelingen, uden at ville gemme billedet på din PC).

Sidst men ikke mindst er der mulighed for at fremhæve, lave ringe/pile med ikonerne med hhv “Pen” og “Overstregningspen”.

Hent Office pakken fra Office 365 – Word, Excel, Powerpoint, Outlook mm.

Hvis du eller din virksomhed/skole abonnerer på Office 365 har du (med mindre der er tale om en lille online pakke) mulighed for at downloade og installere hele Microsofts Office pakke på din PC eller Mac.

Har du en Chromebook, så er det slut med en off-line Office pakke. Microsoft lancerede Office pakken til Chromebook i 2017, men i september 2021 lukkede de projektet og anbefalede brugerne at bruge online udgaven af Microsoft 365 i stedet.

Log ind på Office 365 på portal.office365.com ved hjælp af den email du har tilknyttet til tjenesten.

Herefter skulle du gerne blive henvist til forsiden af din profil, hvorfra du henter Office pakken.

Du henter Office pakken ved at klikke på “Installér Office-apps” og vælge “Office 2016” i menuen der folder sig ud.

Herefter skal du blot dobbeltklikke på den downloadede fil, klikke “Ja” og du guides gennem resten af installationen.

Speccy giver dig et detalieret overblik over din computers hardware

Speccy hører til i “værktøjskassen” sammen med alle de andre handy programmer der gør nørdens liv lettere-

Det er et stykke gratis software, der gennemgår din PC for hardware og software, og præsenterer det på en overskuelig måde.

Programmet hentes på Piriforms hjemmeside, og installeres på den PC du vil vide mere om.

Når programmet er kørt får du oversigten over din PC, og via menuen til venstre kan du se flere tekniske detaljer.

Du kan eksportere en rapport i tekst format ved at klikke på “File”, og derefter vælge “Save as Text file…”

Denne tekst fil kan du sende til leverandør eller IT-afdeling.