Som det fremgår af navnet, så er Logitech 960 USB et headset der forbinder vha USB. Det betyder at det kommer med sit eget USB lydkort.
Det fungerer lige ud af æsken.
Når man tilslutter det en USB port på Windows 11, Windows 10 eller MacOS, så er der efter få sekunder lyd i headsettet.
Mikrofon med noise-cancelling
Mikrofonen har indbygget noice-cancelling, hvilket fungerer men ikke perfekt. Jeg testede dem ved at optage i et støjende miljø, og larmen var ikke fjernet, men dog kraftigt reduceret.
Højtalere
Selve lyden er også rimelig middelmådig, men de kan sagtens gå an til et enkelt teamsmøde i ny og næ.
Hørepuder
Hørepuderne er af skum, og de fordeler ikke vægten over øret. De bliver derfor hurtigt generende, der hvor de trykker.
Skummet har det med at forgå, og blive nedbrudt efter et par år.
Kontrol knapper
Midt på kablet sidder en samling knapper, på en klods. Her kan man mute mikrofonen, og skrue op og ned for lyden.
Det er lidt klodset, og jeg havde foretrukket at disse knapper i stedet var placeret på selve headsettet.
Fordele og ulemper
Fordele
En fordel ved at bruge et USB headset som dette er at man kan få lyd ud af en computer med lyd problemer. Det kunne være et defekt lydkort, eller en der har installeret et styresystem, hvor lydkortets driver ikke er understøttet.
Det så vi fx en del da Windows 10 maskiner blev opdateret til Windows 11.
Ulemper
Ulemper ved et USB headset som Logitech 960 er at de godt kan være lidt kluntede. Især i dag hvor bluetooth nærmest er standarden.
Related posts:
Deltaco USBC-1205
Trådløse højtalere
StarTech DK30A2DH Dual-4K Monitor Docking Station for Laptops
Systemadministrator, Digital formidler & Certificeret Dronepilot
Har arbejdet med IT på uddannelsesinstitutioner og mindre virksomheder siden 2000.