Revolver – Tabs – Browser plugin til Chrome og Edge

Revolver - Tabs er et browserplugin, der automatisk skifter mellem dine åbne faner.

Revolver – Tabs er et simpelt plugin, der skifter mellem din browsers åbne tabs, efter et af dig valgt interval.

Jeg har selv anvendt den til nogle simple midlertidige informationstavler, hvor der har været behov for at vise webindhold og tekst.

Revolver - Tabs browser plugin'ets indstillinger giver dig mulighed for at sætte de mest generelle indstillinger.
Revolver – Tabs browser pluginets indstillinger giver dig mulighed for at sætte de mest generelle indstillinger.

Pluginets indstillinger er todelt.
Den øverste halvdel giver dig mulighed for at sætte en generel rate mellem skift af faner.

Du kan også sætte flueben i “Auto Start”, såfremt du ønsker at pluginet skal gå igang med at skifte mellem faner fra det øjeblik browseren åbnes.

“Reload” indstillingen genindlæser indholdet af fanen, hver gang den skifter til den.
Dette er praktisk såfremt man vil vise de nyeste informationer på fx. DR eller DMI.
Hvis det er en statisk side, der ikke ændrer sig i løbet af dagen, så er der ingen grund til at vente på at den genindlæses.

Blacklist feltet, kan bruges til at indsætte adresselinjen på de faner der ikke behøver at blive genindlæst.

“Rotate only when inactive” feltet stopper rotationen indtil 15 sekunder efter du sidst har interageret med indholdet.

Revolver - Tabs browser plugin'ets udvidede indstillinger, giver dig mulighed for at styre hver enkelt åben fanes indstillinger individuelt.
Revolver – Tabs browser plugin’ets udvidede indstillinger, giver dig mulighed for at styre hver enkelt åben fanes indstillinger individuelt.

Nederst på siden vises udvidede indstillinger. Her kan du indstille tid og genindlæsning af de enkelte åbne faneblade.

Har du fx sider der kun skal vises kort tid, og andre med mere information, der tager længere tid at læse, så kan det justeres her.

Revolver – Tabs kan installeres gratis på Chromes Webshop

AI – Kunstig Intelligens

Billede af en elektronisk hjerne, genereret af Craiyon - 2023

Kunstig Intelligens eller “AI” har stor fokus i denne tid, og giganter som Microsoft, Apple og Google investerer milliarder i teknologien.

Online tjenester

AI Billede generatorer

Craiyon

Craiyon, der tidligere hed DALL-E Mini er Open Source, gratis og kan anvendes uden at registrere en række persondata som nogle af konkurrenterne kræver.

DALL-E og DALL-E 2

DALL-E og dens efterfølgere er skabt af OpenAI, der blandt andet er stiftet af Elon Musk.

Dall-E Mini

DALL-E Mini måtte skifte navn til Craiyon, da det lå lidt for tæt på en af konkurrenterne.

Hotpot

Hotpot har en række generatorer, der kan lave alt fra stregtegninger, til marmorstatuer og “Funko POP figurer”.

AI Tekst generatorer

ChatGPT

ChatGPT er en AI tekst generator, der har skabt stor røre i undervisningsverdenen.

Gratis Mac vejledning – MacOS Big Sur 11.X

Mail App - MacOS

Denne gratis mac vejledning er baseret på macOS Big Sur – version 11.X. Denne blev erstattet af macOS Monterey 12.0 i oktober 2021.

Opgradering fra tidligere udgaver foregår på forsiden af App Store, hvor Big Sur burde fremgå såfremt den ikke er installeret.
Nogle gange dukker den ikke op af sig selv, men i så fald kan den søges op (vær sikker på at det er fra Apple).

Hvis du er i tvivl om hvilken udgave af macOS du kører, kan du se det ved at klikke på  ikonet i øverste venstre hjørne af skærmen, og vælge “Om denne Mac” i menuen.

Anbefalinger:

Krypter din Harddisk/SSD

For at sikre dig at ingen kan tilgå dine data bør du sikre dig at den indbyggede kryptering, FileVault, er aktiveret.

Aktiver Backup

Sørg for at jævnligt at tage backup, hvilket ikke bliver meget nemmere end den indbyggede funktion “Time Machine“, der følger med på enhver Mac.

Slå Automatisk opdatering til

Under Systemindstillinger skal du sørge for at fluebenet er slået til under “Automatiske opdateringer”, så den til enhver tid henter og installerer opdateringer og sikkerheds patches.

Apps

Du finder en artikel om Apps til macOS her.

Der er både en liste over de Apps jeg selv ikke kan leve uden, samt alle de andre jeg er stødt på gennem tiden.

OBS: Hvis du skal installere en App/program på din Mac, der ikke er signeret af Apple, skal du følge denne guide.

Tips og tricks til Mac:

Slå kalendervisning til i menulinjen.

Tastaturgenveje til mac finder du i denne artikel.

Du kan nemt konfigurere dit “Smarte” hjem med Home appen på din Mac.

De lidt mere tekniske ting:

Installer MacOS Mojave ved hjælp af en USB nøgle.

Installer software fra uidentificerede kilder.

Afinstaller Office pakken. Nogle gange giver Microsofts Officepakke lidt udfordringer. Læs her hvordan du sletter den helt, f.eks. før geninstallation.

Hvis du har mistanke om at der er problemer med kølingen, kan du teste dine ventilatorer ved hjælp af dette lille program.

Installer det gratis program VirtualBox, og kør macOS og Windows eller Linux samtidigt.

Har du problemer med at slette en harddisk eller USB nøgle, så er der hjælp at hente i Terminal.

Hvis du har mistet dine administrative rettigheder i macOS, så kan de genskabes på følgende måde.

Hvis du ønsker at aktivere den indbyggede firmwareadgangskode, kan du lægge et ekstra lag sikkerhed på adgangen til din data, men hvis du glemmer koden så er det kun Apple der kan låse den op igen. Overvej om ikke det er nok at kryptere dit drev i stedet.

Tidligere udgaver af MacOS

Hvor længe holder en Mac?

Apples Mac’s holder prisen forbavsende godt, også når de har nogle år på bagen, og jeg spørges ofte til råds af folk der gerne vil købe en brugt ældre model, om det er noget jeg kan anbefale.

Af sikkerhedshensyn skal man afholde sig fra at købe en Mac, der ikke længere understøttes af den nyeste udgave af MacOS.
Apple udsender godt nok sikkerhedsopdateringer til ældre styresystemer et års tid efter efterfølgeren kommer, men man leder på lånt tid, og bør overveje at opgradere til en ny maskine.

Synes du at noget mangler i vejledningen?
Er der f.eks. et problem du ikke kan få løst, eller en App du ikke kan leve uden, så er du velkommen til at tilføje en kommentar.

Mozilla Firefox

Alternativ browser, der drives af Mozilla organisationen, der også står bag Thunderbird.

De har været på banen i mange år, og har i årtier været en af de populære alternativer til Internet Explorer, Edge og Safari.
Mozilla er fokuseret på brugernes privatliv, og mange Firefox brugere har da også valgt browseren fordide stoler på

Firefox kan hentes på https://www.mozilla.org/da/firefox/new/

Funktioner

Firefox Sync

Firefox Sync

Med Firefox Sync kan du oprette en konto hos Mozilla, og bruge den til at synkronisere bogmærker, tabs, plugins, adgangskoder, indstillinger og meget mere mellem flere computere.

Selv nøjes jeg med at anvende funktionen til at synkronisere bogmærker, så de er ens på både Mac og Windows PC.

Gem siden som billede

En af de funktioner jeg ofte har haft glæde af, er muligheden for at gemme en hel side som billede. Skal man blot have teksten er det oftest bedre at gemme siden som pdf (Vejledning til Windows – Vejledning til MacOS), men hvis man skal have baggrundsbilleder og lignende med, så kan det være godt med et billede.

For at gemme siden som billede skal man blot højreklikke et sted på siden hvor der ikke er et billede, og vælge “gem som billede”

Tag et skærmbillede

Du skal nu vælge om du vil gemme hele siden, det synlige område eller et element. Hvis du blot vil gemme et tekstvindue, graf, menu eller lignende kan du se at der er kommet en stiplet linje omkring den boks musen holdes over.

Vælg området du vil gemme som billede

Tryk på Hent, for at gemme billedet, eller på Kopier, såfremt du ønsker at copy/paste billedet til en mail, dokument eller lign uden at gemme.

Hent eller kopier dit screenshot

Plugins

Som til så mange andre browsere, findes der et hav af plugins. Både fra producenten Mozilla, og fra en lang række tredjeparts programmører.

Herunder kommer en række jeg selv er glad for.

Facebook Container

Mozilla, har lavet et plugin, der gør det lidt sværere for Facebook, at registrere alt hvad man foretager sig på nettet. Den kan hentes her.

Sprogpakker og ordbøger

Hvis du ønsker at have retstavning på andre sprog end dansk, kan du hente de pågældende sprogpakker og ordbøger her.

Backup og Export/Import af data

Bogmærker

For at tage en backup af dine bogmærker skal du vælge “Bogmærker” i menulinjen, og derefter “Vis alle bogmærker”.’
Derefter vælger du “Eksporter bogmærker til HTML…” under den intetsigende knap med to pile, og vælger hvor du vil gemme HTML filen med alle dine genveje.

For at importere filen gør du det samme, men vælger “Importer bogmærker fra HTML…” i stedet.

Er der noget der mangler på siden, et plugin eller en funktion du er meget glad for, så er du mere end velkommen til at efterlade en kommentar.

Søg og erstat i Excel for Mac – Microsoft Office 365

Søg og erstat funktionen er praktisk til at erstatte gentagne stykker af tekst, fx i lange log filer.

Funktionen er dog ikke lige til at finde i Mac udgaven af Officepakken.

Klik på luppen yderst til venstre i søge feltet, for at udvide drop down menuen.

Vælg “Erstat”.

Skriv det tekst du vil erstatte i det øverste felt, og det du vil erstatte det med i nederste felt.

Klik på “Erstat alle” hvis du ønsker at erstatte alle de dele af teksten der indeholder førstnævnte.

Funktionen kan også bruges til at slette gentagen tekst. Her skal nederste felt blot være tomt.

Todoist holder styr på dine projekter og gøremål

Todoist er en online ToDo liste.

Du kan tilgå den på deres hjemmeside, eller via apps til iOS, Android, MacOS samt Windows.

Basis funktionerne er gratis, men ved at betale et abonnement kan du få aktiveret en lang stribe praktiske funktioner.

Jeg har prøvet premium udgaven, og selvom ekstra funktionerne tilføjede en masse praktiske muligheder, så trives jeg fint med gratis udgaven.

Når man har meldt sig til, lægger man sine opgaver ind, samt en eventuel deadline..

Angiv om det er tilbagevendende opgaver (i så fald hvor ofte), og hvis det er en del af et projekt kan disse grupperes.

Skal man for eksempel planlægge en konference (eller for den sags skyld et bryllup) kan man oprette arrangementet som et projekt, dele det mellem planlæggerne, oprette alt fra bestilling af lokaler, udsendelser invitationer og booking af underholdning. Derefter kan man sætte deadlines, og uddelegere de forskellige delmål og opgaver til den ansvarlige.

Hvis du er del af et team, kan opgaver tildeles andre, og man kan have delte projekter så man kan se hvor langt man som hold er nået med et fælles projekt.

Du kan oprette dig på Todoist her!

Gem som PDF

Det er ganske let at gemme sine filer i PDF format.

PDF filer kan åbnes af langt de fleste, fylder mindre og er ikke lige til at redigere i. Hvis du skal lave en PDF af et dokument der f.eks. er skrevet i Word, skal du huske også at gemme det i Word formatet .docx, med mindre du er sikker på at du ikke senere skal rette, eller redigere i det.

Gem som .pdf

I Word (og en lang række andre programmer) kan du vælge “Gem som” og så ændre filtypen til “.pdf” før du gemmer.

Print til .pdf

Hjemmesider (og alt andet der kan printes) kan ligeledes omdannes til pdf i printer vinduet.

Her skal du blot vælge den “virtuelle” printer “Microsoft Print to PDF”. Vælg derefter “Udskriv”, hvorefter den laver printjobbet om til en PDF fil, og spørger hvor du vil gemme din nye .pdf fil.

AssisitiveTouch – Til genveje og manglende knapper

Under menuen “Tilgængelighed” kan du finde funktionen AssistiveTouch, som er en “software knap” som kan tilgås i alle apps.

Jeg har aldrig haft brug for den som genvej, men den er ganske anvendelig såfremt “Hjem” knappen, eller “Power” knappen er fysisk defekt. da der både er genveje til “Hjem” og “Lås skærm.

Du kan slå funktionen til og fra på to måder.

Klik hurtigt på “Hjem” knappen tre gange, eller find den under indstillingerne:

1. Klik på “Indstillinger”.

2. Vælg “Generelt”

3. Vælg “Tilgængelighed”

4. Vælg “AssistiveTouch”

5. Slå “AssistiveTouch” til.

Nu dukker den lille firkant op med en “virtuel software knap”. Den kan trækkes rundt på skærmen, så den ikke ligger lige der hvor du skal kunne trykke på noget andet.

Når du trykker på den kommer denne menu frem.

Hvis du mangler “Hjem” knappen, kan du trykke på ikonet “Hjem”.

Hvis du mangler “Power” knappen, så kan du finde “Lås skærm” under ikonet “Enhed”.

Oprettelse af ny bruger vha kommandoprompt

Jeg stødte idag på en PC hvor man ikke kunne oprette nye brugere vha kontrol panelet.

Det er der heldigvis en løsning på: Kommandoprompten (cmd).

Start en Kommandoprompt med administrative rettigheder (højreklik, vælg kør som administrator).

Indtast følgende:

net user Nybruger Password /add

Dette opretter en ny bruger ved navn “Nybruger” og med koden “Password”.

Skal han have administrative rettigheder gør du herefter følgende:

net localgroup Administratorer Nybruger /add