Lenovo PC Diagnostics er en genial App, der ved hjælp af Lenovo modellernes 8-bit fejlmeldings melodier, kan fortælle dig hvad der er galt med maskinen.
Jeg har arbejdet mest med HP hardware, hvor en døende maskine giver en fejlkoder ved hjælp af en kombination af “biiiip” lyde og diode blink. Derefter skal man finde vejledningen til den enkelte model med en liste over fejlkoder. Disse biiip/blink kombinationer kan desværre være forskellige fra maskine til maskine, så det er vigtigt at man kan finde den rigtige manual.
Lenovo har derimod gjort det meget meget nemmere.
Når en maskine har en form for hardware fejl, spiller den en kort 8-bit melodi ved opstart. Herefter kan man trykke kort på Fn tasten, hvorefter den afspiller melodien 3 gange.
Holder man Fn tasten inde i mere end to sekunder afspiller den en anden 8-bit melodi. Dette er maskinens serienummer.
For at oversætte fejlkoderne fra 8-bit til læselig engelsk tekst, skal man installere Lenovos App “Lenovo PC Diagnostics” på ens telefon. Herefter lytter appen til melodien, og man får serveret fejlkoden, og en længere beskrivelse over hvad der er galt, samt forslag til udbedring.
Lenovo PC Diagnostics findes både i Apples App Store, og Google Play
Systemadministrator, Digital formidler & Certificeret Dronepilot
Har arbejdet med IT på uddannelsesinstitutioner og mindre virksomheder siden 2000.