Malware dækker i dette tilfælde over flere typer software. Blandt andet spyware, keyboard bloggere, falske virus programmer og monitering-software.
Selvom at det er vigtigt at man har et opdateret antivirus program kørende i baggrunden, så kan de desværre ikke forhindre alt. De forhindrer dig sjældent i at installere software, du selv vælger at installere, herunder software du lokkes til at installere af pop up vinduer på hjemmesider eller lign.
Der findes en række programmer , som enten serverer popo reklamer i stedet for at rense din maskine, eller hvor det eneste du får ud af at betale de insisterende popup vinduer med “Du har 28 viruser betal for at rense din PC”, eller “Programmet er udløbet, betal for et års abonnement” er at du slipper for popups om betaling i en periode.
Man kan finde en liste over en hel del af dem på Wikipedia
Irfanview er billede softwarens svar på schweizerkniven.
Det er et meget kraftigt værktøj, der er pakket ind i en meget anonym indpakning, og selv efter at have anvendt programmet i årevis finder man nye funktioner og muligheder.
På overfladen ligner den et kedeligt oldnordisk program uden særlig mange features, men efter mere end 10 års brug opdager jeg stadig nye features som jeg ikke anede jeg kunne leve uden.
Den eneste jeg savner i Irfanview er muligheden for at arbejde i lag. Dette er desværre ikke muligt i “Irfanview”.
IrfanView er et af de meget få programmer som jeg savner alternativer til i Mac universet.
Når programmet åbnes er det bare et sort vindue med en ganske almindelig menulinie, og de fleste forkaster det derfor som at være en billedefremviser som ikke kan noget.
Men dykker man ned i menuerne, så opdager man hurtigt at den kan mere end hvad man først forventede. Herudover er der enda en “plugin pakke” der mangedobler dens muligheder.
Den funktion jeg bruger mest er helt klart filomdøbningen.
Irfanview kan vha kommandoen “$E36868(%Y-%m-%d_%H%M%S)_Filename_###” omdøbe alle filerne i en mappe, så EXIF informationerne fra kameraet bruges til at navngive dem med År-Måned-Dag_TimeMinutSekund_Filnavn_001 … 999
En del 3D printere er selvstændige enheder, der printer ud ved hjælp af særlige fil typer.
Creatily CR-10S bruger f.eks. *.gcode filer, der fortæller maskinen præcist hvordan den skal føre printhovedet rundt, lag for lag, for at opbygge den færdige model.
Programmer som Ultimaker Cura kan tage filer der er lavet i 3D programmer, og udregne hvorledes den enkelte type printer skal printe dem.
Ultimaker Cura er gratis, og kan hentes her. Den virker både til Mac og Windows.
Hvis du er studerende, kan du få støtte af din studievejleder. Hvis du kontakter denne, kan du få udleveret software til ordblinde og andre hjælpemidler mens du går på skolen.
Adgangforalle
Gratis software, der kan læse højt af tekst på Internettet.
Når programmet er indlæst kan man mærke tekst op, og efterfølgende få den læst højt.
Der er mulighed for at ændre hastighed på oplæsningen, og hvilken stemme man ønsker anvendt til tale.
AppWriter
AppWriter er udviklet af Wizkids, og fås til både Windows og macOS.
AppWriter er lavet i to udgaver. Den ene installeres på computeren som et særskilt program, den anden hedder “AppWriter Cloud”, og fungerer som et plugin i Chrome browseren.
Hvis du er ordblind, kan du få adgang til AppWriter gennem din SPS vejleder. Det foregår ved at man logger ind i programmet vha en UNI-login bruger, Google konto eller lign.
Hvis programmet ikke vil starte ordentligt på en Mac, kan man bruge værktøjet her til at afinstallere det helt før geninstallation.
Ordblindhed.dk
En række styrelser har samlet en del ressourcer og informationer på en fælles platform, ordblindhed.dk
ViTal
Program der arbejder med en håndholdt “C-Pen” scanner. Fungerer ved at man fører den pen lignende scanner hen over et stykke tekst i f.eks. en bog, hvorefter programmet læser teksten højt på computeren.
Hvis du kender andre ressourcer eller andet software til ordblinde, så er du mere end velkommen til at efterlade en kommentar nederst på siden.
“ALT koder” hører til kategorien af rigtig gamle tricks. Det var indbygget i de gamle IBM maskiner, så man fik mulighed for at indsætte specialtegn der ikke var på tastaturet. Man kan fx skrive ß, æ, ø og å på et engelsk tastatur.
Det foregår ved at man holder “Alt” tasten nede, og derefter taster en antal tegn på det numeriske tastatur. Når man slipper “Alt” indsættes tegnet.
OBS! Den 27. januar 2020 ophørte Microsofts sidste support. Derfor kommer der ikke flere opdateringer, og sikkerhedshuller bliver ikke længere patchet. Hvis din computer kan leve op til minimumskravene, kan du opgradere til Windows 10. Læs hvordan længere nede på siden!
Windows 7 var Windows Vista’s afløser.
Styresystemet blev frigivet den 22. juli 2009, og var i butikkerne den 22. oktober 2009.
Opgrader til Windows 10
Du kan ved skrivende stund stadig opgradere din Windows 7 til Windows 10.
Nemmeste måde at lave en af de følgende filer er at åbne Notepad, og gemme resultatet som en .reg fil (vælg “alle filer” når du skal gemme. Ellers navngives filen .reg.txt
For at forhindre at logon skærmen viser navnet på den sidste bruger der har været på.
Kald den eventuelt Win7dontdisplaylastusername.reg
Windows Registry Editor Version 5.00
[HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Microsoft\Windows\CurrentVersion\Policies\System]
"dontdisplaylastusername"=dword:00000001
Windows 7 er ikke længere supporteret af Microsoft. Hvis ikke din computer kan opgraderes til Windows 10, bør du pensionere den.
Windows 7 blev afløst af Windows 8. Find en oversigt over alle udgaverne af Windows her.
Texas Instruments har i årtier siddet stærkt på lommeregner markedet.
De sidste mange år har de solgt software til Windows og Mac, der kan erstatte en graflommeregner, og som er vældig populær på de videregående uddannelser.
Licenserne kan købes flere steder, f.eks. hos Praxis og Studyshop. Ud over de forskellige software udgaver findes der også flere Licens typer til Nspire CAS: Livslang licens (619,-) Étårig leje af licens (163,- pr år) Genskabelse af Licens, såfremt du sletter mailen med licensen. (39,-) Server licenser til uddannelses institutioner mm.
Der findes både en TI-Nspire CX og en TI-Nspire CX CAS. Sørg for at du ved hvilken du skal bruge til dit studie.
Alternativ licens installation
Normalt er det bare at vælge “Ja- Aktivér din licens”, og trykke på Næste, for derefter at indtaste din licensnøgle.
Andre gange kan firewalls, eller begrændsninger på netværket give udfordringer med at forbinde med Texas Instruments licens servere.
Her får man muligheden for at registrere og installere licensen på en alternativ måde. Har man problemer med at registrere, kan fremgangsmåden fremprovokeres ved at slå flymode til på sin bærbare, eller trække netværksstikket ud før man åbner TI nSpire CX CAS.
Når ovenstående vindue kommer frem vælger man “Ja – Aktivér din licens”. Når computeren mangler en Internet forbindelse, dukker følgende billeder op:
Tryk først på “1 Indtast dit licensnummer“, hvilket åbner følgende vindue:
Nu indtastes licensnummeret, og når man trykker på “Næste>“, kan man gemme in licensfil der har filnavnet “lisence.lic“.
Tryk på “<Tilbage” for at komme retur til valgmulighederne
Klik på “Choose File”, vælg din “license.lic” fil, vælg Danmark og indtast din email adresse (resten er ikke nødvendige), og tryk på “Send” knappen.
Tryk på “Download License File“, for at hente en ny fil ved navn “webportal.acl” som du gemmer på dit skrivebord, eller et andet sted du let kan finde den igen.
Gå tilbage til TI nSpire CX CAS og vælg “3 Fuldfør aktiveringen” i vinduet med de tre valgmuligheder.
Tryk på “Indlæs fil“, og vælg “webportal.acl” filen du lige har gemt.
Tryk på “Næste>” for at indlæse licensen.
TI Nspire CAS crasher hver gang jeg åbner.
Ofte sendes elever ud efter “TI-Nspire CAS“, hvorefter de (forståeligt nok) downloader “TI-Nspire CAS” i stedet for “TI-Nspire CX CAS“
TI-Nspire CAS er en forældet udgave der ikke er blevet opdateret siden version 3.9 i 2014
I stedet skal du downloade TI-Nspire CX CAS. TI-Nspire CAS har f.eks. ikke kunnet starte på MacOS siden OSX 10.10.
Kan man opgradere Nspire CAS til Nspire CX CAS?
Ja. Har man købt en licens til CAS, så fungerer den også efter en opgradering til CX CAS.
Hvad gør man med licensen, hvis man skifter PC eller geninstallerer sit styresystem?
Licensen modtages på mail, og kan kun registreres én gang på én computer.
Hvis du har problemer med TI-Nspire kan du afinstallere programmet, og geninstallere det uden at den glemmer licensen.
Hvis du derimod skal geninstallere hele styresystemet (Windows eller MacOS), så får du besked om at licensen allerede er i brug. Her skal du finde den oprindelige mail med licens nøglen, og kontakte Texas Instruments support afdeling, hvorefter de frigiver licensen så den kan bruges på ny.
Er du kommet til at slette mailen med din Licensnøgle, så kan du købe en “Gendannelse af licens” for 39,- der hvor du købte licensen.
Jeg får en fejlkode A10 når jeg forsøger at installere IT nSpire CX CAS på min Windows computer
Ifølge Texas Instruments hjælp side kan dette skyldes at du anvender en konto uden de fornødne rettigheder til at installere software.
Ifølge deres telefon support kan det også skyldes en licensnøgle med fejl i, og ved at henvende sig til deres support kan man få tildelt en ny licensnøgle.
Teachers Edition
Der findes en udviddet udgave til undervisere, der hedder Teachers Edition, som kan hentes på dette link.
OBS – Hvis du følger denne vejledning skal du være opmærksom på at du kan miste data.
Hvis man formaterer kan data genskabes, så hvis du sælger, bortgiver eller skrotter udstyr skal du overskrive din harddisk i stedet, såfremt man ikke ønsker data skal kunne genskabes af andre!
For at formatere skal du åbne “Stifinder”.
Hvis du har købt en ny harddisk, eller skal genbruge en med data på kan du nøjes med at højreklikke på den disk du ønsker at slette, og derefter vælge “Formater” (hvis din harddisk derimod ikke dukker op kan du formatere den ved at følge denne vejledning)
Derefter skal du vælge filsystem og hvad disken skal hedde.
Hvis du udelukkende skal anvende disken på Windows computere så kan du blot efterlade den på “NTFS”. Hvis det er en ekstern USB disk, der skal anvendes til at overføre data mellem flere typer computere, f.eks. Windows, Mac og/eller Linux, så skal du vælge exFAT.
I feltet “Diskenhedsnavn” angiver du hvad der skal stå i Stifinder når du sætter harddisken til. Det kunne f.eks. være “Data”, “Backup” eller “Feriebilleder”
Herefter klikker du på “Start” og venter på at den bliver færdig.