Logitech Headsets og Høretelefoner

Logitech 960 USB Headset

Logitech har en lang række headsets og høretelefoner i alle prisklasser.

Headsets med minijack

Logitech PC Headset 860

Logitech PC Headset 860 er et sæt høretelefoner med dobbelt minijack stik

Logitech PC Headset 860 med dobbelt minijack
Logitech PC Headset 860 med dobbelt minijack

USB Headsets

Logitech 960 USB Headset

Logitech 960 USB Headset er et budget headset med noise-canseling mikrofon.

Logitech 960 USB Headset
Logitech 960 USB Headset

HP USB-C Dock

HP USB-C Dock G5

Model nummer 5TW10AA

Windows

Det skal lige siges at jeg kun har testet denne dockingstation med HP computere.
Her fungerer alt (for det meste) lige så upåklageligt som man forventer.

Det skal dog siges at jeg har oplevet flere udfordringer med disse docks en gennemsnittet. De fleste kan dog løses, fx. med en firmware opdatering.

MacOS

Fordele:

  • Lader din MacBook via USB-C
  • Alt på nær flere skærme og powerknap virker

Ulemper:

  • Kun 1 ekstern skærm
  • Ingen hjælp til MacOS på HP’s supportside

På Mac er det lidt op ad bakke, og der er INGEN hjælp at hente på HP’s support site.

Folk oplyser at de har fået det til at fungere med to skærme, enten ved at daisy chain’e skærme, eller ved at hente yderligere DisplayLink software, og sætte det op i “ALT” mode.

Jeg er ellers ikke helt tilfreds med min “Startech” dock, men den virker med to skærme på mac, så snart DisplayLink softwaren er installeret.

Skærmen fungerer fint med Windows, men hvis du vil tilslutte mere end én skærm til din Mac, så kan jeg ikke anbefale denne.
Kan du nøjes med én skærm til din Mac…
…så er der masser af billigere alternativer, også fra HP.

HP oplyser på hjemmesiden at deres USB-C Dock G5 understøtter MacOS, men der er ingen drivere eller anden software til Mac. Man kan endda ikke vælge andet end Windows under Support & Driver sektionen.
HP oplyser på hjemmesiden at deres USB-C Dock G5 understøtter MacOS, men der er ingen drivere eller anden software til Mac. Man kan endda ikke vælge andet end Windows under Support & Driver sektionen.
HP USB-C Dock G5

Løsninger på kendte problemer

Docken registreres ikke af den bærbare, når den tilsluttes.

Jeg har oplevet at en sending HP USB-C G5 pludselig holdt op med at virke, når man sluttede en HP bærbar til dem, og den bærbare var i dvale.

Det var ikke muligt at vække den bærbare ved et tryp på dockens knap, eller vha tastatur eller mus.

For at få hul igennem skulle man åbne den bærbare, og logge på, og først derefter forbinde docken vha sit USB-C kabel.

Løsningen var at opgradere dockenes firmware, hvorefter de igen fungerede som de skulle.

Sandberg Bluetooth Audio Adapter

Sandberg Bluetooth Audio Adapter 450-11

Sandberg Bluetooth Audio Adapter 450-11 er en genial, og MEGET lille, løsning til opgradering af eksisterende lydanlæg til understøttelse af Bluetooth.

Den kan bruges til at opgradere alt der har en AUX indgang. Den kan sluttes direkte til et anlæg med minijack stik (der følger en adapter med, så den også kan kobles til han minijack stik, som høretelefoner), og ellers kan man som i nedenstående tilfælde sætte en adapter mellem anlægget og Sandberg Bluetooth Audio adapteren.

Jeg købte denne nogenlunde ved et tilfælde, da jeg skulle opgradere et ældre B&O anlæg, så den kan spille via Bluetooth. Her skal der et særligt DIN stik til, som heldigvis kan købes flere steder på nettet.

Den firkantede klods i den anden ende er al elektronikken, der er placeret inde i et lille USB stik.
Dermed kan den få strøm fra et indbygget USB stik, som man f.eks ofte finder i biler, også uden Bluetooth.
Vores egen bil har fx en inbygget radio, men er født uden Bluetooth. Her er der placeret et jackstik til AUX samt et USB stik nede i et opbevaringsrum. Med et sæt som dette kan man blot slutte det til begge stik og straks kunne slutte telefonen til bilen vha Bluetooth.

Sandberg Bluetooth Audio Adapter 450-11
Sandberg Bluetooth Audio Adapter 450-11

Har man ikke et USB stik i anlægget kan man bruge en hvilkensomhelst USB oplader som strømforsyning.

Det er ikke kun telefonen man kan bruge til at dele lyd over Bluetooth.
PC’ere og Mac’s har også indbygget Bluetooth, og dermed kan man hurtigt få en trådløs forbindelse til det gamle anlæg på kontoret.

Bluetooth indstillinger
Sandberg Bluetooth Audio Adapter 450-11
Sandberg Bluetooth Audio Adapter 450-11

Deltaco USBC-1205

Deltaco USBC-1205 USB-C - USB-A adapter

Deltaco USBC-1205 er en prisbillig USB-C til USB-A adapter, med 10 cm kabel mellem stikkene.

Den gør hvad den skal uden unødvendige dikkedarer.

Det korte stykke kabel gør at man kan tilslutte udstyr der er bredere/tykkere end man kan med USB-C adaptere uden kabel. De nye bærbare er ofte så tynde at selv USB nøgler kan være tykke nok til at de vrider i stikket.

Det skal lige nævnes at selvom at jeg ikke har oplevet problemer med denne adapter, så har jeg tidligere oplevet at Deltaco med andre produkter, har haft lidt udfordringer med holdbarheden. Den er billig, og man får hvad man betaler for.

Adapteren er set til DKK 69,-

Deltaco USBC-1205 USB-C - USB-A adapter
Deltaco USBC-1205 USB-C – USB-A adapter

Lenovo IdeaPad Flex 5

Lenovo IdeaPad Flex 5 14ITL05 er for mig noget af en skuffelse. Umiddelbart en lækker let Yoga lignende maskine, men dens eneste USB-C stik understøtter ikke video, så den kan ikke sluttes til en dock, eller ekstern skærm.

Den har dog et HDMI stik i venstre side, så den kan sagtens anvendes til en enkelt ekstern skærm, men dock der samtidigt kan lade havde nu været at foretrække.

Tilslutter man alligevel en dock, så virker opladning, tastatur samt mus fint, men der kommer ikke et billede.
Dykker man langt nok ned i deres online manual, så står der følgende lille “note”:

This USB-C connecter cannot be used to connect external display devices. – Lenovo
Lenovo IdeaPad Flex 5 14ITL05

Lenovo ThinkPad X13

Lenovo ThinkPad

Bærbar i Lenovos X serie med multitouch skærm.

X13 Gen 1

Model 20UG-S07R00

Specifikationer

USB-C portene i venstre side understøtter en opløsning på 4096×2304 pixels ved 60 Hz

Opstarts genveje

Enter for at komme til opstarts menuen med forskellige muligheder

F12 boot menu

Løsninger på kendte problemer

Eksternt udstyr virker periodevist ikke

Når der er mindre en 10% batteri kan man opleve at eksterne enheder fejler, i forbindelse med strømspare funktioner.

Computeren er død, bortset fra at den afspiller en lille melodi

Når en Lenovo oplever kritiske fejl kan man afkode fejlmelding og serienummer ved hjælp af Lenovos egen PC Diagnostics App

Ikke billede på HDMI

HDMI stikket kører som standard med HDMI 2.0 standarden. Hvis et ældre type kabel eller skærm tilsluttes skal man i BIOS skifte til den ældre HDMI 1.4 standard.

Skærmen skifter mellem Hvid>Sort>Grøn>Rød>Blå

Det er desværre en kendt fejl at modellen engang imellem går i sort (og en række andre farver på skift).
Den gyldne regel med power off i 30 sek virker ikke her.

Hvis man lader den stå til batteriet er helt tomt kan man være heldig at den starter normalt op igen. Man kan dog også bruge reset knappen, der er gemt i Lenovo’s “magic hole”. Et lille umærket hul, som gemmer en knap der kan aktiveres ved hjælp af en papirklips.
Nogle steder står der at man skal holde knappen inde i 15 eller 30 sek, men jeg oplever at det i dette tilfælde fungerer lige så snart man mærker at knappen er trykket på.

Værktøj til reparation af IT og mobiltelefoner

iFixit Essential Electronics Toolkit

Der findes et hav af værktøjssæt til IT reparation, og desværre er en stor del af de billige sæt ikke værd at investere i.

Efter at have brugt en lang række sæt har jeg selv valgt at investere i et sæt fra iFixit, der er en amerikansk “reparer det selv” side, der har samlet nogle forskellige værktøjssæt i lige så forskellige priskategorier.

Det eneste der har irriteret mig en smule er at deres bits er en mindre størrelse end standard bits, så jeg kan ikke bruge det med min elektriske skruetrækker. Til gengæld betyder de mindre bits at værktøjet lettere kan nå ind de steder hvor der er knebent med plads.

iFixit Pro Tech Toolkit

Sættet jeg i øjeblikket anvender er et iFixit Pro Tech Toolkit der indeholder alt det man kan drømme om når man skal reparere Mac og PC, og jeg har ikke manglet et værktøj siden jeg købte det.

De små plastik “koben” er geniale til at afmontere stik og indmad, og det praktiske stofomslag folder værktøjet sammen til nærmest ingenting når ikke det er i brug.

iFixit Pro Tech Toolkit
iFixit Pro Tech Toolkit

iFixit Essential Electronics Toolkit

iFixit Essential Electronics Toolkit kan nok løse de flestes behov, men jeg savner dog nogle bits i sættet til Apple produkter.

Hvis jeg blev spurgt hvad man skulle købe, så ville jeg bestemt anbefale Pro udgaven.

iFixit Essential Electronics Toolkit
iFixit Essential Electronics Toolkit

iFixit Business Toolkit

Hvis man er typen der bare går efter kittet med mest gear, så er det “iFixit Repair Business Toolkit” der kommer i sin egen messenger bag.

Har du gjort dig nogen erfaringer med lignende sæt? I så fald hører jeg meget gerne fra dig i kommentar feltet.

Logitech K580 Slim Multi-Device Wireless Keyboard

Ændring af knapper på Logitech K580 Slim Multi-Device Wireless Keyboard vha Logitech Options

Logitech K580 Slim Multi-Device Wireless Keyboard er et lille let tastatur, der kan kobles til to enheder vha Bluetooth.

Tastaturet er udstyret med symboler der gør at den nemt kan bruges både på Windows samt MacOS/iOS enheder.

Ved hjælp af et enkelt tryk på en knap, kan man skifte mellem de to enheder, hvis man skal skrive en længere besked på sin iPhone, eller sende en mail fra sin PC.

Logitech K580 understøttes af Logitech Options, hvori man kan omprogramere F tasterne til lige de funktioner man ønsker at anvende.

Ændring af knapper på Logitech K580 Slim Multi-Device Wireless Keyboard vha Logitech Options
Ændring af knapper på Logitech K580 Slim Multi-Device Wireless Keyboard vha Logitech Options

DeLock HDMI to DisplayPort Adapter 62667

DeLock 62667

DeLock’s HDMI to DisplayPort Adapter 62667 kræver at man har en ledig USB port (tæt på HDMI porten) før den virker, da den skal bruge noget strøm til konverteringen af signalet.

Den gør det den skal, men hvis man har udstyr uden en ledig USB-A port, så virker det naturligvis ikke så godt (med mindre man altså har en powerbank med USB-A med sig.

Donglen fylder meget lidt med sine knap 25 cm, og kan konvertere op til 4K ved 30Hz, hvilket dækker de flestes behov.

Strømforbruget er 0,5 W hvilket er det samme som de gamle mobil opladere typisk kan levere.

Den fås i to farver sort, og hvid, og koster fra 300,-

StarTech DK30A2DH Dual-4K Monitor Docking Station for Laptops

StarTech DK30A2DH Dual-4K Monitor Docking Station for Laptops - USB 3.0

En lille review af StarTech DK30A2DH Dual-4K Monitor Docking Station for Laptops, der er et lidt billigere alternativ til de originale dockingstationer fra HP, Lenovo, Dell mm.

Produktet ser OK ud rent kvalitetsmæssigt, men mine første tanker er at der gerne måtte være lidt flere tilslutningsmuligheder.
Der er mulighed for at tilslutte to 4K skærme, vha enten HDMI eller Display-Port.
Derudover er der ét USB-C stik der anvendes til at slutte computeren til docken (vha en af de to medfølgende kabler (USB-C til USB-C eller USB-C til USB-A), 6 USB-A 3,0 porte, to mini jack stik til hhv højtalere og mikrofon, Gigabit RJ45 netværksstik samt stikket til den medfølgende strømforsyning.
Hertil kunne jeg godt have drømt om et par USB-C stik til udstyr, og et SD-kort slot.

Min forventning om at den var plug’n’play, at den ville lade min MacBook og tilslutte mine skærme så snart den var sat til via USB-C til USB-C kablet faldt til jorden. Faktisk skete der ingen ting overhovedet.
I manualen står der også at man kunne finde de nyeste drivere på https://StarTech.com/DK30A2DH

På siden downloader man et lille program, der skal installeres, hvorefter man under Mac’ens sikkerhedsindstillinger skal ind og give programmet tilladelse til “Skærmoptagelse”.
Så snart denne rettighed er tildelt kom der liv i de to tilsluttede skærme.

Opladning må jeg kigge i vejviseren efter, det understøttes ikke.
Dette betyder at begge min MacBook’s USB-C porte er i brug (Oplader + Dock), og dermed har jeg heller ikke en ledig USB-C port såfremt jeg skulle have brug for at tilslutte udstyr vha USB-C.

StarTech DK30A2DH Dual-4K Monitor Docking Station for Laptops - USB 3.0
StarTech DK30A2DH Dual-4K Monitor Docking Station for Laptops – USB 3.0