Adobe Reader til Mac

Normalt har man ikke brug for at installere ekstra software for at åbne PDF filer, da det fint håndteres af MacOS’ indbyggede “Billedefremviser”.

Dog kan det være nødvendigt hvis der skal åbnes PDF’er der anvender særlige ekstra funktioner, som f.eks indlejrede vedhæftede filer.

I så fald kan det være nødvendigt at installere Adobe’s Reader, der i øvrigt er gratis.

Du kan hente Adobe Reader her.

Søg og erstat i Excel for Mac – Microsoft Office 365

Søg og erstat funktionen er praktisk til at erstatte gentagne stykker af tekst, fx i lange log filer.

Funktionen er dog ikke lige til at finde i Mac udgaven af Officepakken.

Klik på luppen yderst til venstre i søge feltet, for at udvide drop down menuen.

Vælg “Erstat”.

Skriv det tekst du vil erstatte i det øverste felt, og det du vil erstatte det med i nederste felt.

Klik på “Erstat alle” hvis du ønsker at erstatte alle de dele af teksten der indeholder førstnævnte.

Funktionen kan også bruges til at slette gentagen tekst. Her skal nederste felt blot være tomt.

Logitech Unifying Software

Nogle af Logitechs trådløse enheder understøtter deres egen “Logitech Unifying Reciever”, der er en meget lille trådløs sender, med et orange stjerne logo:

Disse små USB modtagere kan forbindes med op til 6 trådløse Unifying enheder på én gang.

For at koble sig til eller fra enheder skal man installere programmet “Logitech Unifying Software”, der kan hentes på deres hjemmeside.

Når det er installeret får man dette simple vindue:

Hvis man blot skal installere en ekstra enhed, er det blot at klikke på “Næste” og derefter slukke og tænde for tastaturet, musen eller musepladen man ønsker at tilføje.

Herefter finder Unifying modtageren selv den nye enhed.

Skal man fjerne en enhed, klikker man derimod på “Avanceret”, hvorefter man udover at få muligheden for at tilføje enheder, også har mulighed for at få modtageren til at glemme dem:

Office 365 – Appadgangskoder

Microsoft har en totrinsbekræftelses løsning, til at øge sikkerheden ved login. Microsoft kalder det for “MFA” (Multi-Factor Authentication)

På samme måde som når du logger på med NemID skal du bruge et brugernavn (din email adresse), en adgangskode samt en ekstra kontrol af at det er dig, vha. en app på din telefon, eller ved at sende dig en SMS (svarer til koden på dit NemID papkort).

Herudover giver Microsoft dig muligheden for at generere en kode til brug i Apps, eller programmer, der ikke understøtter MFA. Sjovt nok er Skype, der er en del af Office 365 en af programmerne der ikke understøtter MFA.

Det er nemt at generere en appadgangskode. Du skal blot logge ind på Office 365, og gå til siden [Yderligere sikkerhedskontrol – appadgangskoder]

Tryk på “opret” knappen, og skriv hvilken app du skal bruge koden til (det bruges udelukkende så du kan holde styr på hvilken kode der bruges til hvad).

Opret én kode til hver app, så du kan slette den igen når den ikke længere er i brug.

 

Opdater Microsoft Office for Mac

Der kommer jævnligt nye opdateringer til Microsofts Office pakke. Også til Mac versionen.

Disse tilbydes ofte når man starter Word, eller andre Office programmer, og jeg ser gang på gang at brugere klikke på “Udsæt”, eller “Spørg ikke igen”, fordi det ikke lige passer ind på det pågældende tidspunkt.

Men uden opdateringer rettes fejl ikke, nye funktioner kommer ikke til, og sikkerhedshuller lukkes ikke efterhånden som de opdages.

Plugins som WordMat holder også tit op med at virke, fordi plugin’et er skrevet til en nyere udgave af Word.

Således holder du Microsofts Officepakke opdateret:

Åbn et Officeprogram, f.eks. Word:

Klik på “Hjælp” i menuen, og vælg derefter “Kontroller, om der er opdateringer”.

Vælg muligheden “Download og installer automatisk” og klik på “Søg efter opdateringer”

Hvis der er opdateringer til officepakken, vil disse blive tilbudt. Når de er installeret søger du atter efter opdateringer (der kan sagtens ligge opdateringer der først kan installeres når noget andet er blevet opdateret, hvis den har været slået fra længe nok).

Når alle opdateringer er indlæst får du nedenstående besked om at “Der er ingen tilgængelige opdateringer til din Microsoft-software i øjeblikket. Prøv igen senere.”

Øg sikkerheden med to faktor autentifikation

De fleste almindelige brugere ved ikke hvad der menes med to faktor autentifikation, eller multi faktor autentifikation, selvom at de anvender det hver gang de skal logge på deres webbank, eller kontrollere deres selvangivelse.

To-faktor autentifikation giver et ekstra lag sikkerhed, ved at tilføje noget fysisk til login vha. brugernavn/adgangskode.

Det fysiske kan være NemID papkortet, hvor der anvendes en ny kode ved hver login, en engangskode genereret på et stykke hardware, en SMS med en engangskode, dit fingeraftryk, ansigtsgenkendelse mm.

Ved at tilføje noget fysisk, f.eks. en SMS der sendes til din mobiltelefon, er det langt sværere for en hacker i udlandet at opsnappe dine login data og misbruge din konto, da det ikke er nok at prøve at logge på din Gmail konto, med lækkede informationer fra en af de mange sikkerhedsbrister med lækkede informationer. Et eksempel kunne være de 38.000.000 Adobe kunder, hvis informationer blev lækket tilbage i 2013.

For at finde vejledninger til hvordan du slår 2FA (To Faktor Autentifikation) til på de forskellige tjenester kan de søges op på twofactorauth.org

De fleste større tjenester tilbyder efterhånden 2FA, og en del af dem giver brugerne flere valgmuligheder, f.eks. SMS, Apps, eller hardware tokens (f.eks. en lille nøglering med et display, der kan generere en kode til dig).

Som eksempel kan nævnes Google/Gmail/Youtube, Apple, Microsoft/Outlook/Office365, Facebook, Instagram, Twitter, WordPress, Pinterest, LinkedIn, Adobe, Snapchat, LastPass, Amazon, MailChimp og Zendesk

Hold øje med om uønsket software listes ind med andre programmer

Jeg ser ofte tilfælde hvor folk har fået ikoner, programmer og plugins installeret som de ikke kender til.

Mange af dem har fulgt med når de har installeret eller opdateret anden software på deres computer.

Det kan være gratis programmer som delvist financieres ved at foreslå brugeren at installere andre programmer samtidigt med at deres eget software installeres. Det kan være alt fra Googles browser Chrome og antivirus scannere fra McAffee, til plugins i din browser.

Hvis man bare klikker OK, uden at se hvad der klikkes OK til, så får man hvad der bliver tilbudt. Nogle gange skal man klikke på “Avanceret installation” for at fjerne flueben med disse “ekstra gratis tilbud”.

Et af de eksempler jeg ser oftest er Adobe Flash, der som man ser herunder på forhånd installerer “McAfee Security Scan Plus” og “McAfee Safe Connect”, med mindre man lige er opmærksom, og fjerner de to flueben.

Afinstaller Microsoft Office 2016 til Mac

Tag backup af dine filer. Ved at følge denne vejledning vil du f.eks. slette alle data i “Outlook”.

 

Start med at åbne “Finder” og gå til menupunktet “Programmer”.

Marker alle Office programmerne og slæb dem til papirkurven.

Tøm Papirkurven.

 

Åben bibliotek

Gå til Bibliotek/Containers og slet følgende filer:

com.microsoft.errorreporting

com.microsoft.Excel

Com.microsoft.netlib.shipassertprocess

com.microsoft.Office365ServiceV2

com.microsoft.Outlook

com.microsoft.Powerpoint

com.microsoft.RMS-XPCService

com.microsoft.Word

com.microsoft.onenote.mac

 

Gå til “Bivliotek/groupcontainers” og slet følgende filer (OBS: Sletter outlook data):

UBF8T346G9.ms

UBF8T346G9.Office

UBF8T346G9.OfficeOsfWebHost

 

Fjern genveje til programmerne ved at højreklikke på dem enkeltvist og vælge “Indstillinger -> Fjern fra Dock”

 

Tøm din papirkurv.

 

Genstart din Mac

 

OBS. Nogle gange er det også nødvendigt at køre Microsofts “Licence Removal Tool”.

Generer test filer med tilfældig data

Har du behov for at teste overførsel eller upload af større filer, så er “Random Data File Creator” (RDFC) et glimrende værktøj.

Med følgende kommando kan du f.eks generere en tekstfil på 512MB:

sdfc.exe filnavn.txt 512 MB

Syntax er “rdfc.exe <filnavn> <størrelse> <enhed> <overwrite>”

Du kan vælge mellem enhederne “GB, MB, kB og B”, hvis du ikke angiver en enhed anvendes B.

Hvis du tilføjer “overwrite” til sidst vil den overskrive en anden fil med samme navn.

Du henter Random Data File Creator her.

Der er en meget kort engelsk vejledning på deres hjemmeside.

 

Apple Watch i dagligdagen

Apple Watch

Jeg er den glade ejer af et Apple Watch, og spørges ofte om det er dét “SmartWatch” man skal investere i hvis man overvejer at investere i et.

Sagen er at der er mange andre smartwatches på markedet, der alle reklamerer med at de er kompatible med iPhone, så hvorfor ikke bare købe det billigste?

Hvis du “bare” ønsker en skridttæller der kan give dig besked når du får en besked på din telefon, så er der masser af alternativer, til en trediedel af prisen.

Interaktioner foregår blot via 3. parts urets app i stedet for direkte med de indbyggede apps og funktioner på din iPhone.

Desuden er det langt fra sikkert at du kan dele puls, skridt og kalorieforbru mellem urets app og den indbyggede app “Sundhed” i din iPhone. Til Fitbit findes der et par Apps der forsøger at hente data fra Fitbit Appen, og overføre dem til Sundhedsappen, men så er vi ude i at man skal have en App for at kommunikere mellem din telefon og en anden app. Og vil denne app virke næste gang Fitbit eller Apple opdaterer deres software?

Hvorfor købe et Apple Watch?

For at nævne nogle få af de funktioner jeg er gladest for:

Notifikationer:

Jeg behøver ikke længere at have lyd på mine enheder.
I notifikations indstillingerne har jeg slået alt fra der ikke er vigtigt. Uret vibrerer tydeligt på mit håndled når der er en kalender påmindelse, en mail eller en imessage, men hvis der er nyt på sociale medier, diverse nyhedsapps, eller en ligegyldig opdatering, så kan jeg se det på min iPhone næste gang jeg skal have fat i den. Det giver langt færre afbrydelser i hverdagen.

Health tracking:

Jeg er blevet meget glad for iPhonens indbyggede Sundhed App, og tracker alt hvad jeg kan der trackes. Puls, Kalorieforbrug, Vægt, Søvn, Blodtryk mm.
Alt hvad uret kan registrere går direkte til Sundheds Appen, hvor jeg kan se udviklingen tilbage til dengang Apple lancerede Appen.

Håndfri telefon:

Radioen i bilen giver mig mulighed for at tale håndfrit, men faktisk er mikrofonen bedre på mit Apple Watch, end i radion, så jeg kan gennemføre en samtale uden at slippe rattet. Selve opkaldet klarer Siri uden nævneværdige problemer.

Navigation:

Både den indbyggede Apple maps, og Navigon (som jeg foretrækker) giver besked når man skal dreje. Der er forskel på vibrationen afhængig af om man skal til højre eller venstre, så man behøver ikke at fjerne blikket fra vejen når man skal dreje fra.

Apps:

Jeg ville meget gerne have at der var flere gode Apps til uret, me der er nogle som gør hverdagen bedre. Det er f.eks apps som Overcast, Knock, Todoist, Thyme, Netatmos Security og App in the Air

Issues med Apple Watch Series 2

Apple Watch genstarter af sig selv

Jeg havde læst om tilfælde hvor Apple Watch efter sigende skulle genstarte helt af sig selv når det var i nærheden af hospitalsudstyr. Da jeg sjældent er i nærheden af hospitals udstyr tænkte jeg ikke nærmere over problemet.

Men så begyndte mit Apple Watch pludseligt selv at genstarte i en uendelig sløjfe, hvor den genstartede, virkede normal i et par minutter, for derefter at genstarte igen. Uret blev ganske varmt.

Jeg har dog læst flere steder at det også er blevet oplevet af Apple Watch ejere der ikke er i nærheden af hospitalsudstyr, og flere mener at fejlen ligger i WatchOS 4.2, da de ikke har oplevet problemet før de opdaterede uret til denne udgave af styresystemet.

Jeg ventede nogle timer på at det skulle rette sig selv, og skulle lige til at nulstille uret og starte forfra da den holdt op med at genstarte. Den har ikke gjort det siden.