Nodeprogrammet Primus bruges i musikundervisningen på en del skoler. Det kan arbejde sammen med en del Keyboards fra de fleste kendte producenter.
Kendte problemer og løsninger:
Print problemer
Primus kan kun printe til standard printeren. Så hvis du for eksempel vil printe til en anden printer end standard printeren, eller eksportere til pdf, så skal du ændre din standard printer.
Virker ikke med MacOS Catalina
Da Primus er et 32 bit program, fik de problemer i forbindelse med at Apple valgte at droppe understøttelsen af 32 bit da de frigav MacOS Catalina i efteråret 2019.
Selv anbefaler Indigo at man ikke opgraderer sin Mac til nyeste udgave af MacOS. Dette vil jeg dog bestemt ikke anbefale. Indigo oplyser i august 2020 at en ny version er på trapperne, med understøttelse af 64 bit.
Som standard viser macOS udelukkende “ugedag” og “klokkeslæt” i menuen øverst til højre.
Mange ønsker dog også at få vist datoen, hvilket er en nem øvelse. Hvis du klikker på klokken i hjørnet kan du åbne indstillingerne ved at klikke på “Åbn Dato & Tid…”
Hvis du føjer et flueben til feltet ved “Vis dato”, føjes datoen til menuen, så den hele tiden er let tilgængelig.
Hvis du også gerne vil have sekunder med, eller vil have tiden læst højt med jævne mellemrum, så er det også her det kan aktiveres.
Big Sur er den første udgave af macOS der understøtter de nye Apple Silicon Processorer.
Nyheder
Slut med MacOS 10/OSX I stedet for at hedde 10.16, hedder den nye MacOS udgave 11.0 Dette er for at vise at de nu skifter fra Intel processorer til deres egenudviklede Apple Silicon, der er i familie med de processorer der anvendes i iPhone, iPad, Watch, AppleTV mm.
Design ændringer En lang række ændringer giver et helhedsindtryk, der minder meget mere om iPadOS end de tidligere MacOS 10.X
Safari En lang række ændringer i Safari, skal gøre den mere sikker end nogensinde før.
Installation
Downloades fra Mac App Store
Opsætning
Der er et par ting man bør sikre sig er slået til og virker.
Krypteret harddisk
Sørg for at din harddisk er krypteret, ellers kan alle og enhver få adgang til dine filer, hvis du en dag får stjålet din Mac, eller glemmer den i toget. Det samme gælder dine USB diske, samt den du bruger til backup.
Som med alle andre computere, skal du huske at tage backup af dine data. Du finder et glimrende backup system indbygget i macOS. Det hedder TimeMachine og du kan læse mere om det her.
Automatisk opdatering
Under Systemindstillinger skal du sørge for at fluebenet er slået til under “Automatiske opdateringer”, så den til enhver tid henter og installerer opdateringer og sikkerheds patches.
Der er både en liste over de Apps jeg selv ikke kan leve uden, samt alle de andre jeg er stødt på gennem tiden.
OBS: Hvis du skal installere en App/program på din Mac, der ikke er signeret af Apple, skal du følge denne guide.
Understøttet hardware
macOS Big Sur – 11.X kan installeres på følgende hardware:
Løsninger på kendte problemer
Hvis din Mac skal opgraderes fra macOS Mountain Lion 10.8 eller ældre skal du installere macOS Mavericks før den kan opgraderes til nyeste styresystemer.
Vær opmærksom på at du bør pensionere udstyr der ikke længere kan køre den nyeste udgave af operativsystemet, da man uden de nyeste sikkerhedsopdateringer ikke er beskyttet mod diverse sikkerhedsrisici!
Savner du en oplysning eller vejledning om macOS Catalina, så er du mere end velkommen til at efterlade en kommentar nederst på siden.
Jeg får ofte henvendelser fra folk der har problemer med at installere gratis software på deres Mac, der er downloadet fra Internettet (ikke fra Apples egen App Store).
Udviklere kan betale sig fra at få godkendt deres Apps af Apple, men da det koster penge er der mange (især gratis) Apps, der ikke får en godkendelse.
Man kan sagtens installere disse programmer, men det kræver at man åbner indstillinger og installerer programmet derfra.
Dermed tvinges man til at tænke sig om en ekstra gang inden man installerer. Kommer dette program fra en kilde man har tillid til, nu hvor Apple ikke har kigget nærmere på koden.
Jeg har brugt TeamViewer i nedenstående eksempel, men det er samme fremgangsmåde til alle andre tredieparts programmer. Et andet ofte set program er WordMat.
Sådan gør du
Download appen du vil installere, og forsøg at installere det. Når du får nedenstående fejlmelding klikker du blot på OK.
Herefter åbner du “Systemindstillinger” enten ved at klikke på menuikonet med tandhjulene, eller ved at åbne “æblemenuen” øverst i venstre hjørne, og klikke på “Systemindstillinger”.
Når “Systemindstillinger” er åben, vælger du underpunktet “Sikkerhed & anonymitet”:
Under “Generelt” vil du se at den ønskede App/Program er “blokeret”, men hvis du klikker på “Åben alligevel” knappen, vil du alligevel kunne starte installationen.
Efter at have trykket på “Åbn alligevel” starter installationsprocessen.
Husk dog at du med apps der ikke har været screenet, så er det dit eget ansvar hvis du installerer apps med malware og lign!
Du skal altså lige tænke dig om en ekstra gang inden du klikker på “Åbn alligevel”, om udvikleren der har lavet programmet virker seriøs, og om siden du har downloadet softwaren fra er den officielle kilde. Har du for eksempel hentet Officepakken eller Final Cut Pro fra et eller andet forum så er det ikke sikkert at det du installerer er hvad du forventede.
RSS bruges af de fleste nyhedssites og blogs til at formidle nye indlæg og opdateringer i en standard maskinlæsbar form, der kan læses af anden software.
Det er i bund og grund en meget let tilgængelig og simpel standard, der er udstyret med et forvirrende navn, der får det til at lyde mere teknisk end det er.
Det virker ved at en App, et Program eller et par linjer kode på en hjemmeside forbinder til det website du ønsker at modtage nyt fra. Nogle hjemmesider skilter med at de har et RSS feed med et lille orange ikon, der minder om et wifi symbol:
Hvis ikke du har en App eller et program der kan håndtere disse, åbnes en side i din browser med den maskinlæsbare kode, der ved første udkald ligner volapyk. Ved nærmere eftersyn kan man se at der i koden er blokke af tekst, der viser oprettelsestidspunkt, overskrifter, brødtekst og meget mere.
Newsflow Simpel gratis App, der kan findes i App Store
Outlook Microsofts egen Outlook kan sagtens anvendes til at læse RSS feeds (dog kun i udgaven til Windows)
MacOS
Reeder Jeg har i mange år haft stor glæde af Reeder, der både findes som en macOS App, samt en iOS/iPadOS App
iOS og iPadOS
Reeder Jeg har i mange år haft stor glæde af Reeder, der både findes som en macOS App, samt en iOS/iPadOS App
Indlejring på hjemmesider
En del CMS systemer har “blokke”, widgets” eller “plugins” der kan indsætte et felt med RSS feed’ets nyheder. På den måde kan man samle relevante emner fx. lokalnyheder på sin hjemmeside.
WordPress som denne side kører med, indeholder et widget der indsætter de nyeste nyheder på denne måde:
Der er et par ting man bør sikre sig er slået til og virker.
Krypteret harddisk
Sørg for at din harddisk er krypteret, ellers kan alle og enhver få adgang til dine filer, hvis du en dag får stjålet din Mac, eller glemmer den i toget. Det samme gælder dine USB diske, samt den du bruger til backup.
Som med alle andre computere, skal du huske at tage backup af dine data. Du finder et glimrende backup system indbygget i macOS. Det hedder TimeMachine og du kan læse mere om det her.
Automatisk opdatering
Under Systemindstillinger skal du sørge for at fluebenet er slået til under “Automatiske opdateringer”, så den til enhver tid henter og installerer opdateringer og sikkerheds patches.
Der er både en liste over de Apps jeg selv ikke kan leve uden, samt alle de andre jeg er stødt på gennem tiden.
OBS: Hvis du skal installere en App/program på din Mac, der ikke er signeret af Apple, skal du følge denne guide.
Understøttet hardware
macOS Catalina 10.15 kan installeres på følgende hardware:
Løsninger på kendte problemer
Hvis din Mac skal opgraderes fra macOS Mountain Lion 10.8 eller ældre skal du installere macOS Mavericks før den kan opgraderes til nyeste styresystemer.
Vær opmærksom på at du bør pensionere udstyr der ikke længere kan køre den nyeste udgave af operativsystemet, da man uden de nyeste sikkerhedsopdateringer ikke er beskyttet mod diverse sikkerhedsrisici!
Savner du en oplysning eller vejledning om macOS Catalina, så er du mere end velkommen til at efterlade en kommentar nederst på siden.
OS X Mavericks 10.9 blev frigivet under WWDC i 2013
Opgradering
Med OS X Mavericks 10.9 fulgte der ændringer der gør at man skal installere ældre udgaver af Mac OS X til Mavericks 10.9 før man kan opgradere til nyere udgaver.
Så hvis du sletter harddisken på en Mac, f.eks. leveret med Mac OS X Mountain Lion 10.8, så er det det originale operativsystem der downloades og installeres fra Apples servere. Herefter vil det se ud til at du kan hente det nyeste styresystem, men den vil fejle under installationen.
Derimod skal du downloade og opgradere til Mac OS X Mavericks før du kan opgradere til et nyere styresystem. Til gengæld vil du efterfølgende kunne opgradere til det nyeste styresystem hardwaren er kompatibelt med.
Ved at udnytte HomeKit kompatibelt udstyr, kan man hurtigt bygge et Smart hjem op uden at bruge en formue på et system man hurtigt risikerer bliver forældet.
HomeKit Hub
For at kunne fungerer optimalt skal man have en HomeKit Hub. En enhed, der altid er indenfor ens trådløse netværks dækning, så den kan kommunikere med hjemmets elektronik, mens du er væk. Dermed kan du få opkald direkte fra din dørklokke mens du er på arbejde, og skrue op for temperaturen når du er på vej hjem fra ferie.
En HomeKit Hub kan bestå af et AppleTV, en HomePod, eller en iPad hvor man kan aktivere Home Hub funktionen under Indstillinger.
Lys
Philips Hue
Philips har en lang række produkter i deres Hue serie, der alle understøtter HomeKit. De tilbyder pærer der passer i dine eksisterende lamper, lysstrips til bag TV’et/under køkkenets overskabe såvel som komplette lamper.
Sunn App
Med Sunn kan man få sine lamper til at følge temperaturen på dagslyset
IKEA Trådfri
IKEA startede med at sælge HomeKit kompatible pærer, men har senere udviddet sortimentet med lyspaneler, lamper og persienner.
Indeklima
Netatmo
Radiatorventiler og gulvvarmestyring kan sørge for at holde temperaturen, men man kan også skrue op og ned når man ikke er hjemme. Dette giver f.eks. mening i et sommerhus, som skal holdes frostfrit når man ikke bruger det, samtidigt med at der godt må være varmt når man ankommer.
Netatmo har en Healthy Home Coach, der holder øje med indeklimaet, og varsle en hvis man har behov for at lufte ud, eller lign.
IKEA
IKEA har udviddet repertoiret med en serie persienner der kan åbnes og lukkes vha HomeKit. Med disse kan man f.eks. automatisk trække fra og slippe solen ind samtidigt med at vækkeuret skal ringe.
Sensibo
Sensibo Pure er en luft renser, der cirkulerer luften igennem et trippel filter.
Sikkerhed
Dørlåse
Der er en række låse der er udstyret med HomeKit. Med disse kan man låse hoveddøren op uden at skulle fiske efter sine nøgler.
Samtidig kan man også bede den om at låse automatisk ved et selvvalgt tidspunkt, eller f.eks. 5 min efter man har låst op. På den måde slipper man for at glemme at låse.
Dørklokker
Der findes en række dørklokker på markedet, som understøtter HomeKit og HomeKit Secure Video.
Logitech Circle View Doorbell, understøtter HomeKit Secure Video.
Netatmo har lavet en model der var længe ventet. Den understøtter HomeKit, men desværre ikke secure video.
Videoovervågning
Netatmo har fremstillet to overvågningskameraer, til hhv indendørs og udendørs brug. Med disse kan man varsles når der har været nogen forbi, eller hvornår børnene kommer hjem.
Indbrudsalarm
Der findes en række alarmer på markedet med HomeKit understøttelse, men ofte er de ikke nødvendige. En del HomeKit udstyr har alle de sensorer man ellers har behov for, til at kunne alarmere en.
En del produkter indeholder fx en bevægelsessensor, så hvis man har en lampe med sensor, eller et overvågningskamera, så kan man sætte disse op til at varsle en når der er en bevægelse.
Philips Hue har ligeledes en bevægelses sensor, der kunne sættes til at tænde lyset når man træder ind i rummet. Men samtidigt kan den også bruges til at varsle en når ingen fra familien er der hjemme.
Brandalarm
Netatmo har fremstillet en røgalarm der kan varsle dig, selvom du ikke er hjemme. Men hvis du har et indendørs Netatmo kamera er det ikke umiddelbart nødvendigt, da den kan registrere hvis en almindelig røgalarm går i gang.
Under COVID-19 karantænens skygge, blev den anden udgave af Apples iPhone SE lanceret ved at den blot dukkede op på hjemmesiden, uden et event eller pressemøder.
Telefonen er Apples billigste iPhone, som har været efterlyst siden den oprindelige SE blev fjernet fra porteføljen, da den lå i en priskategori, der var en tand lavere end iPhone Xr.
SE (2020) er en mellemting mellem iPhone 8 og 11. De har taget iPhone 8’s ramme og skærm, og opdateret den med en del af 11’erens indmad. Fx har den den samme hurtige processor som 11, og samme hurtige trådløse standard WiFi 6. Apple iPhone SE har også fået glas bagside, hvilket er nødvendigt for at kunne opleve trådløst.
Samtidigt er iPhone SE den eneste model der stadig er udstyret med “Home” knap og TouchID.
Farver
Apple lancerede iPhone SE 2 i tre farver. Sort, Hvid og deres røde “(Product)RED).
Normalt går en del af indtægterne fra “(Product)RED” modeller til AIDS bekæmpelse, men i 2020 skriver Apple på hjemmesiden at der i stedet går et bidrag direkte til “Den Globale Fond til bekæmpelse af COVID-19”
Lager kapacitet og pris
Som med alle andre iPhone modeller, er der flere priser, der følger størrelsen på telefonens lagerkapacitet.
Nedenstående priser er dem Apple annoncerer på deres hjemmeside:
64 GB – DKK 3.699,-
128 GB – DKK 4.199,-
256 GB – DKK 5.099,-
Tilbehør til iPhone SE
Covers
Det første jeg køber når jeg køber ny iPhone, er et cover.
Qi oplader
iPhone SE understøtter den trådløse oplader standard Qi. Selv ville jeg ikke undvære min Qi omplader, og savner bestemt ikke at skulle tilslutte et kabel hver gang jeg skal oplade min telefon.
Apple Watch var en mindre revolution indenfor “wearables”, da det blev lanceret.
Ud over at holde en konstant opdateret mht notifikationer fra ens iPhone, målte den puls, skridt og andre konditions relaterede faktorer, hvilket straks gav producenter af skridttællere og kondiure sved på panden.
Apps til Apple Watch
Der er en lang række indbyggede Apps, der følger med som en del af WatchOS:
Aktivitet
App Store
Beskeder
Fotos
Hjerte
Kalender
Kontakter
Kort
Lydbøger
Mail
Musik
Podcasts
Sundhed
Telefon
Træning
Ur
Vejrtrækning
Værdipapirer
Walkie-talkie
Wallet & Apple Pay
Derudover er der en lang række tredjeparts apps, fra udviklere, ligesom der gør til iOS, iPadOS og tvOS.
Introduceret: September 2019 Udgået: Stadig i produktion
Nyt i denne model:
Apple S5 System on a chip
Kompas
“Always on” skærm
Series 3
Introduceret: September 2017 Udgået: Stadig i produktion
Nyt i denne model:
Apple S3 System on a chip
Understøtter nu Galileo samt QXSS, ud over GPS og GLONASS
Modeller med eSIM
Bluetooth 4.2
Højdemåler
Udgåede modeller der stadig supporterede
Modeller i denne kategori kan opdateres med nyeste udgave af styresystemet WatchOS.
Series 4
Introduceret: September 2018 Udgået: September 2019
Nyt i denne model:
Apple S4 System on a chip
Bluetooth 5.0
EKG sensor
Forbedret Accelerometer
Forbedret Gyroskop
40mm og 44mm udgaver
64 bit
Series 2
Introduceret: September 2016 Udgået: September 2017
Nyt i denne model:
Apple S2 System on a chip
GPS samt GLONASS understøttelse.
Vandtæt til 50 meter
1000 nits OLED skærm
Series 1
Introduceret: September 2016 Udgået: September 2018
Nyt i denne model:
Apple S1P System on a chip
Forældede modeller, der ikke længere understøttes
Modeller i denne kategori understøtter ikke nyeste udgave af styresystemet WatchOS. Det betyder at de ikke modtager sikkerhedsopdateringer, og at funktioner samt Apps, med tiden ophører med at fungere.
Apple Watch (Original)
Apples første “smart watch”, blev præsenteret ved Apples “September Event 2014”.
Introduceret: April 2015 Udgået: September 2016 Status: Forældet
Forældet den 17 september 2018, da WatchOS 5 udkom.