Apple Huskesedler – Post-ITs til din Mac

Apple Huskesedler - Digitale Post-IT til skærmen

Gemt godt af vejen i MacOS, styresystemet på alle Apples Macs, finder du Appen “Huskesedler”, der fungerer som digitale Post-IT mærkater, du kan klistre på din skærm.

Appen ligger halvgemt i “Andre” mappen, blandt dine andre apps, så det er langt fra sikkert at du har lagt mærke til at den lå der.

"Andre" mappen mellem alle dine Apps, indeholder en række værktøjer og apps.
“Andre” mappen mellem alle dine Apps, indeholder en række værktøjer og apps, heriblandt “Huskesedler”.

Apples andre medfølgende Apps kan findes her.

Første gang du åbner appen Huskesedler, vil du blive præsenteret med to af de digitale Post-IT mærkater, med inspiration til hvordan de kan bruges.

Apple Huskesedler appen ved første åbning
Apple Huskesedler appen ved første åbning

Nye Huskesedler oprettes under “Arkiv” > “Ny seddel”, eller ved hjælp af genvejen “Command + N”
“Command + W” lukker en seddel, og med “Command + P” kan man udskrive en seddel (begge disse findes også under menupunktet “Arkiv”.

Under “Skrift” kan man finde alle de sædvanlige formateringer. Fed skrift, skrå skrift, farvet tekst, bullet points etc.

“Farve” menuen giver en håndfuld valg af baggrundsfarve. Dermed kan man hurtigt skabe et overblik med farver til forskellige funktioner, eller afdelinger.

Dobbeltklikker man på toppen af en seddel, foldes den sammen, så det bliver en smal stribe, med overskriften på sedlen.

Apple Huskesedler - Digitale Post-IT til skærmen
Apple Huskesedler – Digitale Post-IT til skærmen

Hvilken Processor er der i min Mac?

Apple iMac

De færreste går op i hvilken processor der er i deres Mac (eller for den sags skyld i en Windows computer), men efter frigivelsen af Apples egenudviklede M-processorer, kom der en række apps, der enten var designet til Intel eller M1/M2 baserede maskiner.

Den nemmeste måde at se hvilken processor din Mac er udstyret med, skal du åbne “Æble-menuen” ved at klikke på Apple logoet øverst i venstre hjørne af skærmen.
Derefter vælger du “Om denne Mac”

"Æble-menuen" macOS Ventura 13.X
“Æble-menuen” macOS Ventura 13.X

Nu præsenteres du for et lille vindue hvor du kan se hvilken konfiguration din Mac har. Der oplistes Processor type, grafikkort, RAM hukkomelse, Serienummer samt den installerede udgave af macOS.

Øverst fortæller den hvilke model Mac du har, og hvornår den blev frigivet.

I nedenstående billede kan du se at det er en Intel processor, og ikke en M1 eller M2.

Om denne Mac - Ventura 13.X
Om denne Mac – Ventura 13.X

WordMat

Michael Samsøe Sørensen der til dagligt underviser i matematik på Nyborg Gymnasium har i flere år brugt sin fritid på at udvikle og opdatere et gratis plugin til Word, som er meget anvendt af gymnasieelever i hele landet.

Download og installer derefter WordMat på siden her.

Problemer og løsninger:

Manglende opdateringer

99% af alle WordMat problemer skyldes manglende opdateringer. Hver gang Officepakken får en større opdatering, skal WordMat tilpasses, så udgaverne af de to programmer skal “passe sammen”.

Hvis du oplever problemer med WordMat, så vil jeg som det første anbefale at du opdaterer din officepakke til den nyeste udgave.
Derefter henter du den nyeste udgave af WordMat, og installerer den på computeren. Den starter med at afinstallere den gamle installation inden den installerer. Dette gælder også hvis det er den samme udgave der allerede var installeret.

Forkert udgave til macOS

En del udfordringer på Mac skyldes desuden at man ikke ved om computeren er udstyret med en Intel eller M1/M2 processor.

Man kan sagtens installere udgaven til den anden processor type, men den vil ikke virke efter hensigten.

Se her hvordan du ser hvilken Processor din Mac er udstyret med.

Min Mac vil ikke installere programmet

Programmet er ikke signeret af Apple, så for at installere skal du lige et smut forbi sikkerhedsindstillingerne. Læs her hvordan du gør.

WordMat er forsvundet fra menulinien i Word

Programmet fungerer ikke altid, såfremt Office versionen og Word Mat versionen ikke passer sammen.

Hvis du skal installere WordMat, så sørg for at du har opdateret din Office pakke (læs evt. vejledningen til opdatering af Office på Mac her), sørg derefter for at det er den nyeste udgave af WordMat du har hentet.
Ellers risikerer du at WordMat ikke fungerer korrekt, eller at den slet ikke dukker op i menuen.

WordMat regner ikke rigtigt, og/eller enkelte funktioner mangler

Vi oplever ofte at sikkerheds pakker som McAffee og ZoneAlarm deaktiverer funktioner i Word mat.

WordMat installeres uden problemer, men er ikke at finde i Word. Heller ikke under “Deaktiverede Plugins”

Hvis du har installeret Office 365 ved siden af en gammel Office pakke, fx. 2013, så har jeg set at WordMat installeres på den gamle udgave, og ikke den nye.

Løsningen er at afinstallere den gamle officepakke, og efterfølgende installere WordMat endnu en gang.
Den vil nu lægge sig i menuen som den bør.

Plugin’et fejler umotiveret

På Mac har jeg oplevet at når selv simple udregninger som 2*3 fejler, (og at man har sikret sig at både Officepakken og plugin’et er de nyeste udgaver), så kan dette løses ved at slette plist værdierne for Word og Geogebra under både Containers samt Group Containers.

WordMat genkender ikke min officepakke

Jeg har flere gange oplevet at word-mat intallationen fejler undervejs, med en beskeden: “Det ser ikke ud til at du har installeret Word 2007, 2010, 2013 eller 2016, og WordMat vil ikke fungere uden Word. Vil du alligevel fortsætte installationen?”

Hvis man klikker på “Ja” fortsætter installationen af Word Mat og Geogebra, men menupunktet med “WordMat” er ikke i menu linien, og kan ikke findes under “Tilføjelsesprogrammer” i Words indstillinger.

Jeg mistænker at problemet ligger i den “Click to Run” udgave der følger med fra fabrikken. Hver gang jeg har afinstalleret denne, til fordel for den udgave der kan downloades på office.com, har problemet efterfølgende været løst (det kræver dog at man efterfølgende installerer Word Mat igen).

Denne artikel blev oprindeligt offentliggjort den 1. juni 2019.

Software til interaktive tavler og touchskærme

Der findes en række programmer, apps og software til interaktive tavler. Her vil jeg fremhæve nogle af dem jeg har haft fornøjelsen af.

Lynx Interactive

https://www.lynxcloud.app

Microsoft OneNote

En del anvender OneNote som platform, og Microsoft Ink til at lave noter og tegne med.

Microsoft Whiteboard

Microsoft har frigivet det gratis program Whiteboard til Windows baserede computere.

https://www.microsoft.com/en-us/microsoft-365/microsoft-whiteboard/digital-whiteboard-app

Nuiteq Snowflake

Nuiteq Snowflake er undervisnings software, og henvender sig primært til de mindre klasser.

Her er der en række materialer klar til undervisere i alt fra matematik til geografi.

https://www.nuiteq.com/snowflake

OpenBoard

OpenBoard er udviklet som en interaktiv tavle til brug på skoler og videregående uddannelser. Det er OpenSource, og dermed gratis at anvende.

Der er udgaver til Windows macOS og Linux

https://openboard.ch/index.en.html

SMART Notebook

SMART Notebook følger med når man køber en SMARTboard tavle. Det kan dog bruges til alle andre interaktive tavler.

Apples egne apps til macOS

Apples iMac med ekstra Thunderbolt Display

Apple har en række af sine egne apps, der enten følger med i macOS, eller som efterfølgende kan downloades, eller købes i App Store for Mac.

App Store

App Store, er Apples officielle sted, hvor vi kan finde, og hente software.
I modsætning til App Store til iOS/iPadOS/tvOS kan man dog godt hente og installere Apps fra udbydere, eller tredjeparts kilder.

På Apples egen App Store, er man dog lidt bedre sikret mod malware, da de gennemgår al software inden den frigives til os forbrugere.
Apple tager 30% af fortjenesten for software i deres butik, hvilket der er en del debat om. Det er årsagen til at en del sælger softwaren selv, fra deres egne sider, men samtidigt er der også en udgift forbundet med deres kontrol, og hosting af software.

Beskeder / iMessage

iMessage, eller på dansk Beskeder er en krypteret chat funktion, der er integreret med SMS. Folk med iMessage sender beskeder som blå talebobler, SMS’er vises som grønne talebobler.

FaceTime

FaceTime er Apples app til online videomøder.

Ud over at kunne se hinanden mens man taler, gruppe møder og deling af skrivebord, er det også muligt at integrere tjenester så flere kan se det samme på samme tid. Dette bruges fx så en gruppe kan se den samme film, samtidigt, selvom de er hver sit sted.

Huskesedler

Huskesedler er digitale Post-IT sedler, der kan “klistres” på din skærm.
En favorit blandt mange, til at have en midlertidig note, der hurtigt kan findes frem.

Apple Huskesedler - Digitale Post-IT til skærmen
Apple Huskesedler – Digitale Post-IT til skærmen

Mail

Mail er Apples e-mail klient, og arbejder ud over standarderne POP3 og IMAP, også fint sammen med de fleste udbydere.
Konti fra Microsoft 365, Outlook, Gmail, Yahoo mm. kan nemt tilsluttes med ganske få klik.

Noter

Noter minder om en notesblok med underafsnit, der automatisk synkroniseres mellem alle dine Apple enheder.

Podcasts

Podcasts appen samler og synkroniserer dine yndlings udsendelser, og sørger for at du kan høre dem lige når du har lyst.
Appen fungerer sømløst med Apples andre produkter, så hvis du starter en podcast på din Mac, så kan du afslutte den på din iPhone, eller i din bil vha CarPlay.

Safari

Safari er Apples egen browser. Selvom at Apple tilbyder at man kan installere en lang række alternative browsere, så er det udelukkende deres egen der får fuld adgang til maskinens hardware.

Du vil derfor opleve at konkurrenterne ikke er så hurtige (eller strømbesparende) som Safari.

TimeMachine

TimeMachine er Apples backup løsning, som konkurrenterne for længst har kopieret.

Med ganske få klik kan du sikre dig at din Mac, eller MacBook har en helt up to date backup.

OneNote – Microsofts notat værktøj

Microsoft Apps

Microsofts OneNote er en del af deres Office 365 løsning, og et populært notat værktøj, der har en stor fan base. Det understøttes på Computer, Telefon, Tablet og i enhver browser.

Selvom OneNote har en masse styrker, så har den også nogle meget underlige fejl, som man støder på fra tid til anden.

Versioner og udgaver

Uvist af hvilken årsag, har Microsoft sideløbende kørt med to eller flere forskellige versioner af deres software.

I skrivende stund (2023) er der tale om “OneNote” og “OneNote for Windows 10”, der begge samarbejder med online udgaven, men med hvert sit interface.

Begge programmer kan hentes fra deres AppStore, men det er kun den nyere “OneNote” der automatisk følger med i Office pakken.

Selvom “OneNote for Windows 10” er aktivt ifølge Microsoft, så har de også meldt ud at den udgår i oktober 2025, og efterfølgende ikke får opdateringer mm.

Klassenotesbøger

På uddannelsesinstitutioner anvender man særlige notesbøger i undervisningen.
Disse hedder Klassenotesbøger, og indeholder områder til hver elev, og et fælles sammenarbejdsområde.

Du finder en oversigt over alle dine klassenotesbøger her.

Løsninger på kendte problemer.

Jeg har installeret OneNote på en ny computer, men alle mine notesbøger er væk!

Man kan have alle de notesbøger man ønsker i OneNote, både personlige, og delt med andre.

En nyinstalleret OneNote åbner op uden notesbøger, så hvis du har haft en notesbog med “Engelsknotater”, “Opskrifter” eller “Firma hemmeligheder”, så kan du finde dem ved at vælge menupunktet “Åbn Notesbog”.

Derved kan du også lukke gamle notesbøger, hvis du har fået så mange at listen bliver for lang. Derved slettes den ikke, men ligger og venter i Office 365 til næste gang du ønsker at åbne ned.

En anden måde du kan åbne NotesBøger, er at gå til office.com, åbne den pågældende notesbog on.line, og vælge “Rediger i App” under “Rediger” knappen i menuen.

Min OneNote on-line er på Engelsk, mens resten er på dansk.

Af årsager jeg ikke begriber, er OneDrive og OneNote ikke helt integreret med resten af Office 365, til trods for at det hele ligger samlet pænt i portalen.

Selvom at alle dine Office 365 indstillinger står til dansk, kan dele som OneNote godt være på et andet sprog.

OneNote bruger OneDrives sprog indstillinger, så hvis du åbner OneDrive, og klikker på tandhjulet oppe kan du skifte sprog. Der er to steder du skal skifte “Regionale indstillinger” og “Program indstillinger”. Begge skal være på dansk.

OneNote vil ikke synkronisere, og oplyser at jeg ikke har rettigheder til at tilgå notesbogen.

Hvis du oplever dette i appen, men stadig har adgang til notesbogen på office.com, så skal du genåbne notesbogen for at genetablere forbindelsen.

Det er dog vigtigt at du lige kontrollerer at du har adgang til den online før du fortsætter.

Dette gør du ved at lukke den pågældende notesbog under filer > Indstillinger på den pågældende notesbog > Luk
OBS: Ændringer du har lavet på din lokale udgave, efter den har synkroniseres skal kopieres over til et andet sted (evt online udgaven vha Copy/Paste).

Herefter vælger du “Åbn” i menuen til venstre, og finder den sidst lukkede notesbog øverst under “Seneste notesbøger”.

OneNote vil ikke længere åbne min notesbog, og siger at tjenesten ikke er aktiveret for min konto.

Nogle gange mister OneNote Appen forbindelsen til Microsofts servere, uden at kunne genetablere den. Dette giver en del “interessante” fejlmeddelelser, heriblandt denne.

Nogle gange skal man afinstallere programmet helt, hvilket betyder at ikke syncroniserede data mistes.

Ofte er det dog muligt at genetablere forbindelsen, eller åbne notesbogen som en parallell notesbog, ved at logge ind på office.com, åbne den pågældende notesbog, vælge den store “Rediger” knap i menuen og vælg “Rediger i App”.

Herefter åbner notesbogen ofte som intet var hændt.

Microsoft Teams

Microsoft har udviklet et godt samarbejdsværktøj, der er en del af Office 365. De kalder det Microsoft Teams.

Med Microsoft Teams kan du dele filer og holde online videomøder med en gruppe forud definerede personer.

Installer Microsoft Teams

Du kan downloade og installere Teams appen til Windows, MacOS, iOS og Android, direkte fra Microsofts hjemmeside.

Oprettelse og brug af Teams

Teams kan bruges til at koordinere en gruppe menneskers arbejde. Det kan være den daglige arbejdsgang, undervisning, forberedelse af et arrangement eller noget helt fjerde.

Man kan sagtens have flere Teams til de samme personer. Fx ét team til Arbejde, ét team til Small talk, ét til tilmelding og koordinering af julefrokost osv osv.

Disse teams er ikke begrænset til dit eget domæne. Du kan sagtes invitere “gæster” til et team, uden at de er en del af organisationen.

Man opretter et team ved at klikke på “Deltag i eller opret team”, hvorefter man vælger hvilken type team man ønsker at oprette, og om man eventuelt vil anvende et eksisterende team som Skabelon (dette bruges ofte på skoler hvis man fx har fire engelskhold, så kan man nøjes med at oprette ét team, med indhold, og så genanvende det, til de andre hold.

Tips og Tricks

Personlig baggrundsbillede:

Hvis du lægger et billede i nedenstående mappe, dukker det op blandt de andre valgmuligheder i teams:

Windows 10:

C:\Users\<BRUGERNAVN>\AppData\Roaming\Microsoft\Teams\Backgrounds\Uploads

MacOS:

New Teams (efter december 2023)

/Users/itcepebr/Library/Containers/com.microsoft.teams2/Data/Library/Application Support/Microsoft/MSTeams/Backgrounds

Teams Classic (før december 2023)

/Users/<DinProfil>/Library/Application Support/Microsoft/Teams/Backgrounds/Uploads

Fejlfinding og løsninger på kendte fejl

Problemer med at logge ind på MacOS

Jeg har oplevet et par tilfælde hvor Teams appen fortæller at der er sket en fejl, og at man skal genstarte Teams appen eller logge af.
Her har det hjulpet at downloade og installere den nyeste udgave af Teams.

Problemer med at logge ind på Windows.

Har oplevet en del logon fejl, som for det meste kan løses ved at logge ind med sin “Virksomheds- eller Skolekonto” direkte i Windows Indstillinger.
Det er også set at der allerede ER logget ind på en “Virksomheds- eller Skolekonto”, men at forbindelsen genetableres efter at man har fjernet og gentilføjet kontoen.

Windows Indstillinger for adgang til arbejde eller skole konto
Windows Indstillinger for adgang til arbejde eller skole konto

Tilføj din egen animerede baggrund

De animerede er små videoer, der kører i ring. Desværre er det ikke muligt at uploade sin egen video.

I stedet er det muligt at lægge sin egen video ind i billede mappen. Det skal være en .mp4 med en 640×360. Filen skal erstatte en af de originale .mp4 filers filnavne. Den originale skal derfor omdøbes til <filnavn>old.mp4 eller lign.

Teams lukker umotiveret ned ved selvvalgt baggrund

Mest sandsynligt er der et billede der har en forkert filtype i “Upload” mappen. Forsøg at fjerne alle billeder fra mappen, genstart Teams, og se om den virker.

Hvis det løste problemet, så kan du lægge billederne ind igen lidt ad gangen, og se hvad der var skyld i crash’et.

Vær opmærksom på at videofiler ikke understøttes, og .gif’er ikke vises som animationer.

På Windows er det også set at problemet kan løses ved at deaktivere grafik acceleration under Indstillingerne.

Kamera og/eller mikrofon virker ikke på Mac

Åbn “Systemindstillinger” > “Sikkerhed & anonymitet” og vælg “Anonymitet” øverst i vinduet.

Giv Microsoft Teams adgang til Kamera
Giv Microsoft Teams adgang til Kamera

I menuen til venstre scroller du ned til “Kamera” eller “Mikrofon”, og sætter flueben ud for “Microsoft Teams” for at tillade at programmet får adgang til billede og lyd.

Vær opmærksom på at du skal låse hængelåsen op før du kan foretage ændringer.

Svar er deaktiveret / Du er ignoreret, så du kan ikke starte en samtale

Hvis du oplever at en “ejer” får beskeden “Svar er deaktiveret” eller “Du er ignoreret, så du kan ikke starte en samtale”, skal brugen degraderes til “Bruger”. Herved dukker der et mutefelt op, som vil have et flueben.
Fjern fluebenet, og ophøj brugeren til “Ejer” igen, og problemet vil være løst.

"Microsoft Teams" er beskadiget og kan ikke åbnes. Du skal flytte det til papirkurven.
“Microsoft Teams” er beskadiget og kan ikke åbnes. Du skal flytte det til papirkurven.
"Microsoft Teams" kunne ikke flyttes til papirkurven.
“Microsoft Teams” kunne ikke flyttes til papirkurven.

Apples Noter App

iOS 6 - Noter - 2012

Apples Noter App har vokset sig til et fremragende notat og dokumentations værktøj. Den synkroniseres mellem alle Apples enheder og bruger du Windows på en enkelt enhed eller to, så kan den også tilgås via iCloud.

Du kan scanne tekst ind i den, sende links fra Safari, tegne, skrive og vedhæfte så godt som hvad som helst.

Du kan oprette mapper i flere niveauer, som kan deles med kollegaer, familie og venner, og dermed kan man hurtigt skabe noget der minder om en Wiki, og holde styr på familiens vigtige oplysninger, eller foreningens dokumentation.

Når man starter appen for første gang, så ser den noget bar og simpel ud, men efterhånden som man bruger det finder man ud af at den fint vokser med opgaven.
Muligheden for at lave mapper og undermapper er næsten min favorit funktion. Disse kan deles så man kan holde styr på hvem der har adgang til hvad. Deler man en mappe, er alt der er i mappen naturligvis automatisk delt med hele gruppen.

Outlook – Microsofts mail klient

Outlook er en del af Microsoft Office. Den findes både som software, mobil app og i en online udgave.

Hent Outlook

Hvis du har betalt for hele Office pakken, eller har et Microsoft 365 abonnement der inkluderer download af apps, så kan Outlook downloades sammen med resten af Officepakken.

Windows

Du kan nemt hente og installere Officepakken på hjemmesiden

MacOS

Du kan nemt hente og installere Officepakken på hjemmesiden

iOS/iPadOS/WatchOS

Find den i App Store

Android

Find den i Play Store

Online udgaven

Du finder din webmail sammen med resten af Office pakken på Office.com

Hvis du vil direkte til din postkasse, så finder du den på outlook.office.com

Brugen af Outlook

Forskel på Til, Cc og Bcc.

Alternativer til Outlook

Der findes en række alternativer til Outlook, også en del gratis.

Windows

Mozillas Thunderbird

MacOS

Mozillas Thunderbird

iOS

Apples egen Mail app

iPadOS

Apples egen Mail app

Software til undervisningsbrug

Uddannelse

Der findes en masse software til undervisningsbrug, der kan hjælpe med at søge, præsentere og lave grafer.

Uanset om man går i folkeskolen, gymnasiet, på kursus, videre- eller efteruddannelse, så er det i dag nødvendigt at have adgang til en computer, og ofte en eller flere former for fag specifik software.

De basale programmer

Microsofts Office er nærmest universal. Den er oftest gratis for alle elever, så længe man er tilknyttet en uddannelses institution.

Fag specifikke programmer

Fysik

Logger Pro

Dataopsamling og behandling. Skolerne har tit ekstra hardware der kan anvendes til at foretage målinger, som derefter kan behandles i Logger Pro.

Matematik

GeoGebra

Graph

Graph kan regne grafer, og er ganske gratis [X]

Maple

Logger Pro

Ti nSpire

nSpire fra Texas Instruments anvendes

WordMat

WordMat er et gratis plugin til Microsoft Word. En del skoler anvender dette i matematik undervisningen.

Samfundsfag

Samfundsstatestik

Samfundsstatestik kan fås som App

Ordbøger

Glosbe

Glosbe er en online ordbog, der ifølge dem selv kan kan oversætte mellem 6.000 sprog. Dette kan fx være mellem dansk og sprog som Arabisk, græsk, hindi, indonesisk og zulu.