OneNote – Microsofts notat værktøj

Microsoft Apps

Microsofts OneNote er en del af deres Office 365 løsning, og et populært notat værktøj, der har en stor fan base. Det understøttes på Computer, Telefon, Tablet og i enhver browser.

Selvom OneNote har en masse styrker, så har den også nogle meget underlige fejl, som man støder på fra tid til anden.

Versioner og udgaver

Uvist af hvilken årsag, har Microsoft sideløbende kørt med to eller flere forskellige versioner af deres software.

I skrivende stund (2023) er der tale om “OneNote” og “OneNote for Windows 10”, der begge samarbejder med online udgaven, men med hvert sit interface.

Begge programmer kan hentes fra deres AppStore, men det er kun den nyere “OneNote” der automatisk følger med i Office pakken.

Selvom “OneNote for Windows 10” er aktivt ifølge Microsoft, så har de også meldt ud at den udgår i oktober 2025, og efterfølgende ikke får opdateringer mm.

Klassenotesbøger

På uddannelsesinstitutioner anvender man særlige notesbøger i undervisningen.
Disse hedder Klassenotesbøger, og indeholder områder til hver elev, og et fælles sammenarbejdsområde.

Du finder en oversigt over alle dine klassenotesbøger her.

Løsninger på kendte problemer.

Jeg har installeret OneNote på en ny computer, men alle mine notesbøger er væk!

Man kan have alle de notesbøger man ønsker i OneNote, både personlige, og delt med andre.

En nyinstalleret OneNote åbner op uden notesbøger, så hvis du har haft en notesbog med “Engelsknotater”, “Opskrifter” eller “Firma hemmeligheder”, så kan du finde dem ved at vælge menupunktet “Åbn Notesbog”.

Derved kan du også lukke gamle notesbøger, hvis du har fået så mange at listen bliver for lang. Derved slettes den ikke, men ligger og venter i Office 365 til næste gang du ønsker at åbne ned.

En anden måde du kan åbne NotesBøger, er at gå til office.com, åbne den pågældende notesbog on.line, og vælge “Rediger i App” under “Rediger” knappen i menuen.

Min OneNote on-line er på Engelsk, mens resten er på dansk.

Af årsager jeg ikke begriber, er OneDrive og OneNote ikke helt integreret med resten af Office 365, til trods for at det hele ligger samlet pænt i portalen.

Selvom at alle dine Office 365 indstillinger står til dansk, kan dele som OneNote godt være på et andet sprog.

OneNote bruger OneDrives sprog indstillinger, så hvis du åbner OneDrive, og klikker på tandhjulet oppe kan du skifte sprog. Der er to steder du skal skifte “Regionale indstillinger” og “Program indstillinger”. Begge skal være på dansk.

OneNote vil ikke synkronisere, og oplyser at jeg ikke har rettigheder til at tilgå notesbogen.

Hvis du oplever dette i appen, men stadig har adgang til notesbogen på office.com, så skal du genåbne notesbogen for at genetablere forbindelsen.

Det er dog vigtigt at du lige kontrollerer at du har adgang til den online før du fortsætter.

Dette gør du ved at lukke den pågældende notesbog under filer > Indstillinger på den pågældende notesbog > Luk
OBS: Ændringer du har lavet på din lokale udgave, efter den har synkroniseres skal kopieres over til et andet sted (evt online udgaven vha Copy/Paste).

Herefter vælger du “Åbn” i menuen til venstre, og finder den sidst lukkede notesbog øverst under “Seneste notesbøger”.

OneNote vil ikke længere åbne min notesbog, og siger at tjenesten ikke er aktiveret for min konto.

Nogle gange mister OneNote Appen forbindelsen til Microsofts servere, uden at kunne genetablere den. Dette giver en del “interessante” fejlmeddelelser, heriblandt denne.

Nogle gange skal man afinstallere programmet helt, hvilket betyder at ikke syncroniserede data mistes.

Ofte er det dog muligt at genetablere forbindelsen, eller åbne notesbogen som en parallell notesbog, ved at logge ind på office.com, åbne den pågældende notesbog, vælge den store “Rediger” knap i menuen og vælg “Rediger i App”.

Herefter åbner notesbogen ofte som intet var hændt.

Lenovo PC Diagnostics

Lenovo PC Diagnostics

Lenovo PC Diagnostics er en genial App, der ved hjælp af Lenovo modellernes 8-bit fejlmeldings melodier, kan fortælle dig hvad der er galt med maskinen.

Jeg har arbejdet mest med HP hardware, hvor en døende maskine giver en fejlkoder ved hjælp af en kombination af “biiiip” lyde og diode blink. Derefter skal man finde vejledningen til den enkelte model med en liste over fejlkoder. Disse biiip/blink kombinationer kan desværre være forskellige fra maskine til maskine, så det er vigtigt at man kan finde den rigtige manual.

Lenovo har derimod gjort det meget meget nemmere.

Når en maskine har en form for hardware fejl, spiller den en kort 8-bit melodi ved opstart. Herefter kan man trykke kort på Fn tasten, hvorefter den afspiller melodien 3 gange.

Holder man Fn tasten inde i mere end to sekunder afspiller den en anden 8-bit melodi. Dette er maskinens serienummer.

For at oversætte fejlkoderne fra 8-bit til læselig engelsk tekst, skal man installere Lenovos App “Lenovo PC Diagnostics” på ens telefon. Herefter lytter appen til melodien, og man får serveret fejlkoden, og en længere beskrivelse over hvad der er galt, samt forslag til udbedring.

Lenovo PC Diagnostics giver sit bud på udbedring af fejlkode 0288
Lenovo PC Diagnostics giver sit bud på udbedring af fejlkode 0288

Lenovo PC Diagnostics findes både i Apples App Store, og Google Play

Microsoft Teams

Microsoft har udviklet et godt samarbejdsværktøj, der er en del af Office 365. De kalder det Microsoft Teams.

Med Microsoft Teams kan du dele filer og holde online videomøder med en gruppe forud definerede personer.

Installer Microsoft Teams

Du kan downloade og installere Teams appen til Windows, MacOS, iOS og Android, direkte fra Microsofts hjemmeside.

Oprettelse og brug af Teams

Teams kan bruges til at koordinere en gruppe menneskers arbejde. Det kan være den daglige arbejdsgang, undervisning, forberedelse af et arrangement eller noget helt fjerde.

Man kan sagtens have flere Teams til de samme personer. Fx ét team til Arbejde, ét team til Small talk, ét til tilmelding og koordinering af julefrokost osv osv.

Disse teams er ikke begrænset til dit eget domæne. Du kan sagtes invitere “gæster” til et team, uden at de er en del af organisationen.

Man opretter et team ved at klikke på “Deltag i eller opret team”, hvorefter man vælger hvilken type team man ønsker at oprette, og om man eventuelt vil anvende et eksisterende team som Skabelon (dette bruges ofte på skoler hvis man fx har fire engelskhold, så kan man nøjes med at oprette ét team, med indhold, og så genanvende det, til de andre hold.

Tips og Tricks

Personlig baggrundsbillede:

Hvis du lægger et billede i nedenstående mappe, dukker det op blandt de andre valgmuligheder i teams:

Windows 10:

C:\Users\<BRUGERNAVN>\AppData\Roaming\Microsoft\Teams\Backgrounds\Uploads

MacOS:

New Teams (efter december 2023)

/Users/itcepebr/Library/Containers/com.microsoft.teams2/Data/Library/Application Support/Microsoft/MSTeams/Backgrounds

Teams Classic (før december 2023)

/Users/<DinProfil>/Library/Application Support/Microsoft/Teams/Backgrounds/Uploads

Fejlfinding og løsninger på kendte fejl

Problemer med at logge ind på MacOS

Jeg har oplevet et par tilfælde hvor Teams appen fortæller at der er sket en fejl, og at man skal genstarte Teams appen eller logge af.
Her har det hjulpet at downloade og installere den nyeste udgave af Teams.

Problemer med at logge ind på Windows.

Har oplevet en del logon fejl, som for det meste kan løses ved at logge ind med sin “Virksomheds- eller Skolekonto” direkte i Windows Indstillinger.
Det er også set at der allerede ER logget ind på en “Virksomheds- eller Skolekonto”, men at forbindelsen genetableres efter at man har fjernet og gentilføjet kontoen.

Windows Indstillinger for adgang til arbejde eller skole konto
Windows Indstillinger for adgang til arbejde eller skole konto

Tilføj din egen animerede baggrund

De animerede er små videoer, der kører i ring. Desværre er det ikke muligt at uploade sin egen video.

I stedet er det muligt at lægge sin egen video ind i billede mappen. Det skal være en .mp4 med en 640×360. Filen skal erstatte en af de originale .mp4 filers filnavne. Den originale skal derfor omdøbes til <filnavn>old.mp4 eller lign.

Teams lukker umotiveret ned ved selvvalgt baggrund

Mest sandsynligt er der et billede der har en forkert filtype i “Upload” mappen. Forsøg at fjerne alle billeder fra mappen, genstart Teams, og se om den virker.

Hvis det løste problemet, så kan du lægge billederne ind igen lidt ad gangen, og se hvad der var skyld i crash’et.

Vær opmærksom på at videofiler ikke understøttes, og .gif’er ikke vises som animationer.

På Windows er det også set at problemet kan løses ved at deaktivere grafik acceleration under Indstillingerne.

Kamera og/eller mikrofon virker ikke på Mac

Åbn “Systemindstillinger” > “Sikkerhed & anonymitet” og vælg “Anonymitet” øverst i vinduet.

Giv Microsoft Teams adgang til Kamera
Giv Microsoft Teams adgang til Kamera

I menuen til venstre scroller du ned til “Kamera” eller “Mikrofon”, og sætter flueben ud for “Microsoft Teams” for at tillade at programmet får adgang til billede og lyd.

Vær opmærksom på at du skal låse hængelåsen op før du kan foretage ændringer.

Svar er deaktiveret / Du er ignoreret, så du kan ikke starte en samtale

Hvis du oplever at en “ejer” får beskeden “Svar er deaktiveret” eller “Du er ignoreret, så du kan ikke starte en samtale”, skal brugen degraderes til “Bruger”. Herved dukker der et mutefelt op, som vil have et flueben.
Fjern fluebenet, og ophøj brugeren til “Ejer” igen, og problemet vil være løst.

"Microsoft Teams" er beskadiget og kan ikke åbnes. Du skal flytte det til papirkurven.
“Microsoft Teams” er beskadiget og kan ikke åbnes. Du skal flytte det til papirkurven.
"Microsoft Teams" kunne ikke flyttes til papirkurven.
“Microsoft Teams” kunne ikke flyttes til papirkurven.

Apples Noter App

iOS 6 - Noter - 2012

Apples Noter App har vokset sig til et fremragende notat og dokumentations værktøj. Den synkroniseres mellem alle Apples enheder og bruger du Windows på en enkelt enhed eller to, så kan den også tilgås via iCloud.

Du kan scanne tekst ind i den, sende links fra Safari, tegne, skrive og vedhæfte så godt som hvad som helst.

Du kan oprette mapper i flere niveauer, som kan deles med kollegaer, familie og venner, og dermed kan man hurtigt skabe noget der minder om en Wiki, og holde styr på familiens vigtige oplysninger, eller foreningens dokumentation.

Når man starter appen for første gang, så ser den noget bar og simpel ud, men efterhånden som man bruger det finder man ud af at den fint vokser med opgaven.
Muligheden for at lave mapper og undermapper er næsten min favorit funktion. Disse kan deles så man kan holde styr på hvem der har adgang til hvad. Deler man en mappe, er alt der er i mappen naturligvis automatisk delt med hele gruppen.

Qrafter Pro – Lav QR koder på din iPhone

Appen Qrafter Pro til iOS og iPadOS

QR koder findes overalt, og kan bruges til at udveksle informationer på en ganske simpel måde, og kan læses af enhver moderne smartphone!

Qrafter Pro kan både bruges til at læse og fremstille QR koder. Da iPhone kamera Appen har indbygget QR kode læser, så har jeg selv udelukkende brugt Qrafter Pro til at lave QR koder med alle mulige former for indhold.

Kamera Appen i iPhone fremhæver en QR Kode der henviser til Tipsogvejledninger.dk
Kamera Appen i iPhone fremhæver en QR Kode der henviser til Tipsogvejledninger.dk

Når du åbner Appen, skal du blot klikke på Create knappen, og vælge hvilken form for information du vil udveksle med din QR kode.

Menuen med QR Kode typer i Appen Qrafter Pro
Menuen med QR Kode typer i Appen Qrafter Pro

Vælg indholdstypen, og Qrafter Pro guider dig med foruddefinerede felter, hvorefter du selv vælger om resultatet skal gemmes i kamerarullen, eller sendes via mail, imessage eller noget tredje.

Appen Qrafter Pro til iOS og iPadOS
Appen Qrafter Pro til iOS og iPadOS

Qrafter Pro kan hentes i App Store. Den koster DKK 35,- og kan hentes her.

Bruger du QR koder, og hvad bruger du den i så fald til, og hvad bruger du til at fremstille dem med?

Outlook – Microsofts mail klient

Outlook er en del af Microsoft Office. Den findes både som software, mobil app og i en online udgave.

Hent Outlook

Hvis du har betalt for hele Office pakken, eller har et Microsoft 365 abonnement der inkluderer download af apps, så kan Outlook downloades sammen med resten af Officepakken.

Windows

Du kan nemt hente og installere Officepakken på hjemmesiden

MacOS

Du kan nemt hente og installere Officepakken på hjemmesiden

iOS/iPadOS/WatchOS

Find den i App Store

Android

Find den i Play Store

Online udgaven

Du finder din webmail sammen med resten af Office pakken på Office.com

Hvis du vil direkte til din postkasse, så finder du den på outlook.office.com

Brugen af Outlook

Forskel på Til, Cc og Bcc.

Alternativer til Outlook

Der findes en række alternativer til Outlook, også en del gratis.

Windows

Mozillas Thunderbird

MacOS

Mozillas Thunderbird

iOS

Apples egen Mail app

iPadOS

Apples egen Mail app

Software til undervisningsbrug

Uddannelse

Der findes en masse software til undervisningsbrug, der kan hjælpe med at søge, præsentere og lave grafer.

Uanset om man går i folkeskolen, gymnasiet, på kursus, videre- eller efteruddannelse, så er det i dag nødvendigt at have adgang til en computer, og ofte en eller flere former for fag specifik software.

De basale programmer

Microsofts Office er nærmest universal. Den er oftest gratis for alle elever, så længe man er tilknyttet en uddannelses institution.

Fag specifikke programmer

Fysik

Logger Pro

Dataopsamling og behandling. Skolerne har tit ekstra hardware der kan anvendes til at foretage målinger, som derefter kan behandles i Logger Pro.

Matematik

GeoGebra

Graph

Graph kan regne grafer, og er ganske gratis [X]

Maple

Logger Pro

Ti nSpire

nSpire fra Texas Instruments anvendes

WordMat

WordMat er et gratis plugin til Microsoft Word. En del skoler anvender dette i matematik undervisningen.

Samfundsfag

Samfundsstatestik

Samfundsstatestik kan fås som App

Ordbøger

Glosbe

Glosbe er en online ordbog, der ifølge dem selv kan kan oversætte mellem 6.000 sprog. Dette kan fx være mellem dansk og sprog som Arabisk, græsk, hindi, indonesisk og zulu.

dB Meter & Spectrum Analyzer

dB Meter & Spectrum Analyzer

Med appen “dB Meter & Spectrum Analyzer” kan man både måle lydniveauet i dB samt se hvilken frekvens støjen har.

Så hvis du har behov for at se hvilke hZ støjkilden udsender, så er det blot at trække din iPhone frem og holde den så tæt på kilden som muligt.

Jeg har selv med succes anvendt den til fejlfinde på et PA anlæg.

Appen kan hentes her

dB Meter & Spectrum Analyzer
dB Meter & Spectrum Analyzer

Scanne Apps til iOS

iPhone 11 Pro

Der findes en lang række Apps, der lover guld og grønne skove når det kommer til at scanne vha kameraet i en iPhone eller iPad.

Desværre er det ikke alle apps der lever op til hvad jeg mener man har brug for, og jeg leder stadig efter den idéelle scanne app.

For mig er der en håndfuld af funktioner man som minimum har brug for.
Scan til .pdf og .jpg
OCR på Dansk og Engelsk
Send til e-mail, iMessage, iCloud mm
Ingen opbevaring af scannede dokumenter på udviklers server

Adobe Scan

Adobe Scan - iOS Scanne App
Adobe Scan – iOS Scanne App

Kræver at man opretter et AdobeID, og uploader dine scanninger til Adobe Cloud.

Læs mere om Adobe Scan her.

Microsoft Lens

Microsoft Lens: PDF Scanner
Microsoft Lens: PDF Scanner

Microsoft Lens kan trække tekst ud, og gemme i Word format, men desværre ikke i et format der ligner originalen.

Læs mere om Microsoft Lens her.

TurboScan Pro

TurboScan er en pæn overskuelig app med gode funktioner, men vil man betale for en scanne app uden OCR?

Læs mere om TurboScan Pro her.

Hvilken App bruger du til at scanne med, og hvorfor valgte du lige dén frem for de andre?

TurboScan Pro

TurboScan Pro PDF Scanner til iOS

TurboScan Pro er en fin app, men en rigtig god brugergrænseflade. Den har dog én meget vigtig begrænsning.

Desværre indeholder appen ikke muligheden for at udføre tekstgenkendelse, så de resulterende PDF filer er i billede format.

Uden OCR/Tekstgenkendelse er der ingen mulighed for at copy/paste tekst eller søge i dens indhold.

TurboScans scanne app, er blot én af mange. Du kan se min gennemgang af nogle af alternativerne her.

TurboScan Pro PDF Scanner til iOS
TurboScan Pro PDF Scanner til iOS

TurboScan Pro kan købes for DKK 49,- i Apples App store.