Der kommer jævnligt nye opdateringer til Microsofts Office pakke. Også til Mac versionen.
Disse tilbydes ofte når man starter Word, eller andre Office programmer, og jeg ser gang på gang at brugere klikke på “Udsæt”, eller “Spørg ikke igen”, fordi det ikke lige passer ind på det pågældende tidspunkt.
Men uden opdateringer rettes fejl ikke, nye funktioner kommer ikke til, og sikkerhedshuller lukkes ikke efterhånden som de opdages.
Plugins som WordMat holder også tit op med at virke, fordi plugin’et er skrevet til en nyere udgave af Word.
Således holder du Microsofts Officepakke opdateret:
Åbn et Officeprogram, f.eks. Word:
Klik på “Hjælp” i menuen, og vælg derefter “Kontroller, om der er opdateringer”.
Vælg muligheden “Download og installer automatisk” og klik på “Søg efter opdateringer”
Hvis der er opdateringer til officepakken, vil disse blive tilbudt. Når de er installeret søger du atter efter opdateringer (der kan sagtens ligge opdateringer der først kan installeres når noget andet er blevet opdateret, hvis den har været slået fra længe nok).
Når alle opdateringer er indlæst får du nedenstående besked om at “Der er ingen tilgængelige opdateringer til din Microsoft-software i øjeblikket. Prøv igen senere.”
Related posts:
Systemadministrator, Digital formidler & Certificeret Dronepilot
Har arbejdet med IT på uddannelsesinstitutioner og mindre virksomheder siden 2000.