Nogle mus er udstyret med en kugle i bunden, der anvendes til at navigere med.
Med tiden samler denne kugle skidt til sig, som lejrer sig på de “tromler” der registrerer kuglens bevægelser. Dette medvirker at musen med tiden bliver træg og/eller unøjagtig.
Du kan dog let rengøre musen ved at anvende følgende vejledning:
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.
Rul musen om på ryggen, så du kan se kuglen.
Her vil du oftest finde en plastik skive med riller i, som kan drejes (normalt mod uret), hvorefter skive og kugle kan fjernes.
Her ses bunden af musen, plastikskiven, og et hint til hvilken vej den skal drejes for at åbne.
Når kuglen er fjernet, kan man se to cylindriske “tromler”, der er placeret i en vinkel på 90 grader, i forhold til hinanden. På disse kan der oftest findes en eller flere “ringe” af skidt og møg.
Ved at gnide fingeren let langs tromlens længderetning, kan skidt ringen fjernes. Er skidtet meget genstridigt kan man med fordel benytte en vatpind med en anelse sprit.
Her er ring og kugle afmonteret, og man kan tydeligt se en ring af skidt på “tromlerne”.
Den eneste måde man kan forhindre opsamling/aflejring af skidt på tromlerne, er at udskifte musen med en optisk mus. Her anvendes nemlig lys og linser til at registrere bevægelsen, i stedet for kugle og tromler.
Optisk mus, med lys og linse.
Related posts:
Systemadministrator, Digital formidler & Certificeret Dronepilot
Har arbejdet med IT på uddannelsesinstitutioner og mindre virksomheder siden 2000.
One Reply to “Rengøring af mus”