Jeg får ofte henvendelser fra folk der har problemer med at installere gratis software på deres Mac, der er downloadet fra Internettet (ikke fra Apples egen App Store).
Udviklere kan betale sig fra at få godkendt deres Apps af Apple, men da det koster penge er der mange (især gratis) Apps, der ikke får en godkendelse.
Man kan sagtens installere disse programmer, men det kræver at man åbner indstillinger og installerer programmet derfra.
Dermed tvinges man til at tænke sig om en ekstra gang inden man installerer. Kommer dette program fra en kilde man har tillid til, nu hvor Apple ikke har kigget nærmere på koden.
Jeg har brugt TeamViewer i nedenstående eksempel, men det er samme fremgangsmåde til alle andre tredieparts programmer. Et andet ofte set program er WordMat.
Sådan gør du
Download appen du vil installere, og forsøg at installere det. Når du får nedenstående fejlmelding klikker du blot på OK.
Herefter åbner du “Systemindstillinger” enten ved at klikke på menuikonet med tandhjulene, eller ved at åbne “æblemenuen” øverst i venstre hjørne, og klikke på “Systemindstillinger”.
Når “Systemindstillinger” er åben, vælger du underpunktet “Sikkerhed & anonymitet”:
Under “Generelt” vil du se at den ønskede App/Program er “blokeret”, men hvis du klikker på “Åben alligevel” knappen, vil du alligevel kunne starte installationen.
Efter at have trykket på “Åbn alligevel” starter installationsprocessen.
Husk dog at du med apps der ikke har været screenet, så er det dit eget ansvar hvis du installerer apps med malware og lign!
Du skal altså lige tænke dig om en ekstra gang inden du klikker på “Åbn alligevel”, om udvikleren der har lavet programmet virker seriøs, og om siden du har downloadet softwaren fra er den officielle kilde. Har du for eksempel hentet Officepakken eller Final Cut Pro fra et eller andet forum så er det ikke sikkert at det du installerer er hvad du forventede.
Related posts:
Systemadministrator, Digital formidler & Certificeret Dronepilot
Har arbejdet med IT på uddannelsesinstitutioner og mindre virksomheder siden 2000.
One Reply to “Sådan installerer du ikke signerede apps i macOS”