En af de ting jeg savnede fra Microsoft Windows, var vindues håndteringen, hvor man hurtigt kan dele skærmen op i 2 halvdele med hvert sit vindue.
Funktionen er godt nok kommet i 2019, med MacOS Catalina, men inden da opdagede jeg “Magnet” der både er nemmere at anvende, og som har mange flere muligheder end MacOS egen løsning.
Appen finder du på Apples Mac App Store.
Når den er installeret kan du enten ved hjælp af et par simple genveje, eller fra programgenvejen i øverste højre hjørne af skærmen, lynhurtigt opdele skærmen i to, tre eller fire vinduer.
Hvis du ofte har brug for at kopiere filer fra ét finder vindue til et andet, eller skal redigere i flere dokumenter på én gang, så er Magnet et genialt værktøj, der anvendes flere gange dagligt.
Første gang du starter Magnet, bliver du bedt om at give den den adgang til at anvende Apples Tilgængeligheds funktioner, så den kan få lov til at fungere.
Klik på den låste hængelås for at få lov til at foretage ændringer, hvorefter du bliver bedt om at indtaste din kode for at låse op.
Herefter kan du sætte flueben ud for Magnet.
Nå dette er gjort kommer nedenstående vindue. De blå felter viser hvortil man kan trække et vindue, for at få den til at fylde en hel/halv/tredjedel skærm.
Husk at sætte flueben i Launch at login, med mindre du vil starte appen hver gang du skal bruge det.
Klikker du på app ikonet i menuen, kan du hurtigt se mulighederne, og med musen klikke på genvejen til den mulighed du ønsker.
Under Preferences (Indstillinger), kan du ændre genvejene appen anvender.
Magnet er klart med på listen over “Must have Apps” til MacOS.
Systemadministrator, Digital formidler & Certificeret Dronepilot
Har arbejdet med IT på uddannelsesinstitutioner og mindre virksomheder siden 2000.