Du kan nemt lave og udpakke Zip filer med Windows indbyggede komprimeringsværktøj.
Dette kan være praktisk hvis du skal vedhæfte en lang række dokumenter i en mail, eller hvis filerne du skal sende fylder lidt mere end hvad dit mail program vil sende.
Det er også praktisk til arkivering og backup, f.eks. hvis du jævnligt skal gemme en kopi af den sidste uges arbejde eller lign. Her er det noget nemmere at skulle flytte rundt på en enkelt komprimeret ZIP fil, end en kopi af en mappestruktur.
Sådan laver du en ZIP fil med Windows
Du kan pakke enkelte filer eller mapper ved at mærke dem op, højreklikke og vælge “Ny” > “ZIP-komprimeret mappe“
Sådan pakker du en ZIP fil ud med Windows
Højreklik på ZIP filen og vælg “Udpak alle…” hvorefter Windows automatisk foreslår at pakke det ud til en undermappe på den nuværende placering, med filens navn.
Der er et flueben der tilbyder at åbne destinationen efter udpakning. Denne plejer jeg at fjerne da den åbner et nyt vindue oven i det stifinder vindue du allerede befinder dig i.
Jeg foretrækker selv at åbne den nye mappe når filen er udpakket, da jeg ellers skal lukke to vinduer i stedet for kun ét.
Hvis du vil have flere funktioner
Jeg bruger sjældent Windows eget komprimeringsværktøj, da jeg ofte støder på komprimerede filer i et format Windows ikke kan håndtere.
Hvis du har brug for funktioner der ikke findes i Microsofts eget tool, så vil jeg anbefale det gratis værktøj 7-zip.
Systemadministrator, Digital formidler & Certificeret Dronepilot
Har arbejdet med IT på uddannelsesinstitutioner og mindre virksomheder siden 2000.