En sprogmodel der er skræddersyet elever i folkeskolen.
Ved min test må jeg erkende at jeg ikke er imponeret. Jeg stillede en række forskellige spørgsmål, som jeg tænkte lænede sig op af hvad man ville søge på i forbindelse med en skoleopgave.
En af spørgsmålene var “Hvor lå Bahns Hotel”. SkoleGPT endte med at hallucinere om at Bahns Hotel og d’Angleterre var samme hotel, og at den i øvrigt lå foran Københavns Hovedbanegaard!?!
Som med så mange andre sprogmodeller drejer det sig altså om at være kildekritisk, og udelukkende bruge svarene som inspiration.
SkoleGPT fejler med hallucinationer ved de fleste spørgsmål – Marts 2025
OBS Logitech R400 Laser Presenter Remote er ifølge Logitech ramt af en sikkerhedsbrist der gør at udefrakommende kan sende keyboard input til den PC donglen er tilsluttet. De skriver at det i fremtiden vil blive rettet af en firmware opdatering, men i deres dokumentation kan jeg ikke se nogen mulighed for at opgradere firmware. Skal du købe en presenter så undlad at købe Logitech R400, R700 eller R800, der alle anvender den samme sender.
Logitech R400 Laser Presenter Remote er producentens bud på en lav pris præsentations enhed.
Den består af en (i forhold til andre produkter, relativt klodset) USB dongle og en fjernbetjening med 5 knapper. USB donglen opbevares i bunden af fjernbetjeningen når den ikke er i brug.
Knapperne anvendes til hhv:
Laser pegepind
Næste slide
Forrige slide
Start/Afslut Slideshow
Blank skærm (ikke alle programmer)
På venstre side af fjernbetjeningen er der en skydeknap, hvor man kan tænde og slukke for enheden.
Det interessante er at enheden dukker op som et tastatur, og knapperne er registreret som følgende taster:
Når det fejler ved login på Microsofts tjenester får man en kryptisk fejlmeddelelse med en fejlkode. Denne login fejl kode kan man søge op på denne side.
Gå til Microsofts Login Error side, og indtast fejlkoden. Derefter får du en kort beskrivelse der kan hjælpe dig på vej i din fejlfinding.
Du kan få lidt mere information om hvad der ligger bag Microsofts fejlmeddelelser ved at indtaste dem i dette søgefelt
En af de sites der oftest henvises til for at se om man er tilstede i et kendt læk, er tjenesten “have i been pwned”
I forbindelse med password-læk bruges ordet “pwned” ofte til at beskrive, at ens loginoplysninger er blevet kompromitteret i et datalæk. For eksempel, hvis din emailadresse og adgangskode er blevet lækket i en større dataovertrædelse, kan man sige, at dine oplysninger er blevet “pwned”
Ordet “pwned” kommer fra “owned”.
På “have i been pwned” kan man indtaste sin email adresse, og herefter vil du få besked om din email figurerer i et af de uhyggeligt mange datalæk, der ligger frit tilgængeligt på siden.
Hvis man indgår i en af disse, vil den også opliste hvilke datalæk man er fundet i.
Det er alt andet end unormalt hvis man fremgår af listen, da virksomheder som Adobe, Facebook og Microsoft’s LinkedIn har været kompromitteret, med efterfølgende offentliggørelse af millioner af menneskers oplysninger.
Hvis man finder sig på en af disse tjenesters læk, så er det vigtigt at man hurtigst muligt skifter password på tjenesten, og enhver anden tjeneste man har anvendt samme email/password og/eller brugernavn/password kombination på.
Ofte anvendes oplysningerne fra disse læk, til systematisk at forsøge at logge sig ind andre steder. Har man fx email og password fra Facebook, så har den pågældende muligvis anvendt samme kombination til sin google konto, sin AppleID eller lign. Helt grælt kan det blive hvis det er en firmakonto med adgang til fortrolige informationer eller persondata. Dette kunne fx. være på virksomhedens onedrive, eller sharepoint site.
Det kan derfor kun anbefales at man anvender 2-faktor authentifikation alle steder man kan, og at man bruger unikke passwords til alle tjenester. Sidstnævnte kan man anvende en password manager til at holde rede i.
Var din konto udsat for et læk? Hvad gør DU for at sikre dine konti? Del gerne dine tanker omkring emnet i en kommentar nederst på siden.
Livolo, der vist er en forkortelse af “Live On Love” laver en række elmateriel, hvoraf noget af det er Smart Home enablet vha en hub og en App.
Livolo tilbyder en række touch aktiverede glaskontakter, og en række af dem er ved hjælp af en hub kompatible med både Google Home og Amazon Alexa. Desværre er de ikke HomeKit kompatible.
Jeg har ikke selv praktisk erfaring med disse, men har hørt fra brugere, at tiden kontakterne bruger på at registrere tryk kan svinge.
Hvis du skulle opleve at din Macs indbyggede tastatur indtaster tegn der ikke passer sammen med det der står på tasterne, er det sandsynligvis fordi sprog indstillingerne ikke passer.
Det kan hurtigt gennemskues, ved at tryk på Æ, Ø og Å resulterer i andre tegn end de forventede danske specialtegn, det samme gælder taster som +, – og *
Heldigvis er det let at løse, da der ikke er tale om defekt hardware.
Åben systemindstillinger i docken, eller ved at finde den i “æblemenuen” øverst til venstre på din skærm:
MacOS > Æblemenu > Systemindstillinger
Helt nederst i indstillingerne, finder du et punkt der hedder tastatur.
Tastatur indstillingerne i MacOS
Ud for Tekstindtastning > Indtastningsenheder kan du se hvilket tastatur din Mac er indstillet til (der skal gerne stå Dansk (Danmark)). Hvis der står andet end Dansk, så kan du ændre indstillingerne ved at klikke på Rediger
Indtastningsenheder og sprog under Tastaturindstillinger for MacOS
Nederst til venstre er der et “+“, hvorved man kan tilføje sprog. Ønsker man derimod at fjerne et sprog, så vælger man dette, og klikker på “–“
Tilføj tastatursprog for MacOS
Derefter er der blot tale om at klikke på “OK” for at gemme.
Gemt godt af vejen i MacOS, styresystemet på alle Apples Macs, finder du Appen “Huskesedler”, der fungerer som digitale Post-IT mærkater, du kan klistre på din skærm.
Appen ligger halvgemt i “Andre” mappen, blandt dine andre apps, så det er langt fra sikkert at du har lagt mærke til at den lå der.
“Andre” mappen mellem alle dine Apps, indeholder en række værktøjer og apps, heriblandt “Huskesedler”.
Første gang du åbner appen Huskesedler, vil du blive præsenteret med to af de digitale Post-IT mærkater, med inspiration til hvordan de kan bruges.
Apple Huskesedler appen ved første åbning
Nye Huskesedler oprettes under “Arkiv” > “Ny seddel”, eller ved hjælp af genvejen “Command + N” “Command + W” lukker en seddel, og med “Command + P” kan man udskrive en seddel (begge disse findes også under menupunktet “Arkiv”.
Under “Skrift” kan man finde alle de sædvanlige formateringer. Fed skrift, skrå skrift, farvet tekst, bullet points etc.
“Farve” menuen giver en håndfuld valg af baggrundsfarve. Dermed kan man hurtigt skabe et overblik med farver til forskellige funktioner, eller afdelinger.
Dobbeltklikker man på toppen af en seddel, foldes den sammen, så det bliver en smal stribe, med overskriften på sedlen.